Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION I 61 hvorved sneen smelter hurtig, og inden ganske kort Lid kan der i elvene være stor flom, undertiden endog med isgang. Dette hænder saaledes ofte i Trondhjem’ske vasdrag. I Værdalen kan f. ex. den ene dag være kulde og sne, men indtræder mildveir og øsregn pludse- ligt, stiger elven saa hurtigt, at der den følgende dag haves stor flom, hvormed undertiden folger isgang. I næsten alle norske elve er der en meget vexlende vandføring. Størrelsen af den for brugsdrift nyttige vandføring bestemmes derfor for en væsentlig del af, hvor stor del af flomvandet kan inddæmmes i sjøer og udtappes efter behov i de naturlige lavvandsperioder. Da der paa mange steder er god anledning til opsam- ling af flomvand, er allerede mange reguleringsdamme opført, saaledes i Frederikshaldsvasdraget og Skiensvas- draget, og paatænkes flere af tildels store dimensioner bygget i en nær fremtid. I det efterfølgende skal der gives nogle korte op- lysninger om vandkraften i Norge, forsaavidt denne an- tages at have almindelig interesse. Klara- eller Trysilelven kommer fra den 202 km.2 store Fæmundsjø, gaar gjennem den 39 km.2 store Istersjø og strømmer derpaa i sydlig hovedretning gjennem Trysil og en del afVermland, indtil den falder ud i Venern. Nedslagsdistriktet inden Norge er 5400 km.2 stort I Klara findes mest lange stryg og kun faa bratte fosse, hvorhos disse ligger paa de sidste 19 km. ovenfor rigsgrænsen, hvor der haves en række fald: Elgfos 3 m., Sangfos 9 m., Lutufaldet 7 m., og Sandkil- fossen 10,3 m. høi. Klaras vandføring maaltes ved Nyberg Sund den 18de april 1900, og fandtes ved den daværende særdeles lave vandstand 17 m.3 pr. sekund, hvilket modsvarer 3,1 1. pr. km.2 nedslagsdistrikt. Klaras distrikt har nu meget ufuldkomne kommu- nikationsforbindelser. Disse vil imidlertid forbedres betydeligt, hvis en mellemrigsbane kommer i stand, hvor- til der er nogen udsigt. Fredrikshalds vasdrag eller Tista har et 1573 km.2 stoi't nedslagsdistrikt, som er meget lavt- liggende (høieste punkt kun 330 m. o. h.), og en række indsjøer paa tilsammen 95 km.2 størrelse. Naar und- tages Øgderen (13,6 km.2 stor), haves for de væsent- ligste sjøer reguleringsdamme, der som regel er bygget af hensyn til kanalisering og flødning; men har indu- strien senere erhvervet saa betydelige opdæmnings- rettigheder i sjøerne, at der nu kan opsamles 90 milli- oner m.3,vand. Det er navnlig dc nederste 5 km. (i den saakaldte Tistedalselv, nedenfor Femsjøen, hvor der er 79 ni. fald), som er optaget af industrielle anlæg, nemlig træsliberier, sagbrug, bomuldsfabrikker, jernværk og elektricitetsværk, der tilsammen anvender 500 HK. I Tistedalselven regnes almindelig 15 ni.3 pr. sekund som reguleret vandføring, hvilket modsvarer 11 000 HK. Disse 15 m.3 pr. sekund er dog ikke aargangsvand, idet der ofte er vandmangel, især om sommeren, hvorfor kanalvæscnet i 1901 har udarbeidet forslag til yderligere forøgelse af magasinerne med 18,7 millioner ni.3. Glommen har flere fosse umiddelbart nedenfor udløbet af Aursunden (692 m. o. h. og 44,40 kin.2 st.), hvoriblandt Kuraasfossene med 15 ni. faldhøide. Men nedenfor haves ingen store fosse med koncentreret fald før Fundenfos, som er 11 m. høi og ligger 4 km. oven- for Giommens samløb med Vormen ved Nestangcn. Herfra til Øieren haves to fosse, Raanaasfos og Bings- fos, med henholdsvis 12 og 7 m. fald ved lavvand. Nedenfor Øieren haves en række fosse, idet elven paa en 21 km. lang strækning har 76 m. fald. Her mærkes særlig: Mørkfos med 10,5 m., Halfredfos 9,5 m., Fossum- fos 7,3 m., Kykkelsrudfossene (Dalafos, Kykkelsrudfos og Vervenfos) 19 ni., Vrangfos—Tros vigfos 22 m. og Vammafos med 5,5 m. fald. Derpaa kommer nedover til den 22 m. høic Sarp- fos et 30 km. langt elvestykke, som kan befares med dampskib. Indtil ca. 1 km. nedenfor Sarpfossen er elven farbar for store sjøgaaende dampskibe. I Giommens største bielv Laagen haves væsentlig langstrakte stryk; af egentlige fosse merkes Harpefos og Hunnerfos (9 m. faldhøide). I enkelte bielve haves meget høie fosse. Giommens nedslagsdistrikt udgjør 41 823 km.2, hvoraf 19 880 km.2 falder paa Glommen ovenfor Nestangen og 17 313 km.2 paa Vormen. Til sammenligning meddeles nedslagsdistrikterne for Seine ved Paris . = 46 000 km.2 Weser................= 45 253 — Mosel................— 28 156 — Main.................= 27 395 — Rhinen ved Basel = 35 848 — Rhone ved Genf. — 7 998 — Tiberen ved Rom — 16 592 — Da Giommens nedslagsdistrikt omfatter Norges høieste fjelde og største lavlandsvidder, har stor længde — ca. 600 km. — og derhos er bredt i den øvre del, forekommer inden samme høist forskjellige nedbørsfor- hold, hvilken omstændighed i forbindelse med de store isbræer gjør, at der i Glommen nedenfor sammenløbet med Vormen ikke haves nogen sæi'deles liden vandføring om sommeren. Saadan forekommer der kun om vin- teren og vaaren, og har man ved Sarpfos som gjennem- snit af 37 aar fundet, at vandmængden 1 dag aarlig har været under 100 m.3 pr. sek. 9 dage — ’ — — — 120 — - — 36 — — — — - 150 -- — 88 — - — - - 200 -- — 118 - - — - — 250 --- 135 - — — — — 300 — - — Disse tal antages uden stor feil at kunne regnes som gjældende for elven helt op til Vormens Udløb i Glommen. Under store flomme fører Glommen ved udløbet 3000 m.3 vand og maaske mere pr. sekund. Ved Elve- rum, hvor nedslagsdistriktet er 14 630 km.2 stort, er vandføringen ved meget lav vandstand vaaren 1900 maalt til 38 m.3 pr. sek. dommens fosse har hidtil været lidet benyttet til drift af industrielle anlæg. Ved Kuraasfossene har Røros kobberværk et anlæg paa 500 HK ; men saa haves intet større anlæg før ved Fundenfos, hvor der er et træ- sliberi, som anvender 1000 HK. Nedenfor Øieren haves et træsliberi, mølle etc. paa»1300 HK. ved Kykkelsrud, og paabegyndtes her i 1900 bygningen af en stor kraft- station, hvorfra energi ved cn 80 km. lang ledning skal overføres rundt den indre del af Krislianiafjorden. Vandbygningsarbeiderne udføres for et anlæg paa 45 000 HK., men iaar er kun installeret motorer for 6000 HK. Ved Sarpfossen har i lang tid været store vandsage paa Borregaard og Hafslund, hvorhos lignende anlæg haves ved Sande og Soli, der ligger ved Giommens vestlige flomløb. I de senere aar er ved Sarpfossen bygget store vandkraftanlæg til drift af forskjellige industrielle anlæg paa stedet og til kraftoverføring. Der cr nu ialt instal- leret motorer paa ca. 18 000 HK. I Giommens nedre del er vandstandsforskjellen meget stor, idet flommene stiger op indtil 17 m. over lavvandet, derhos er fossene som regel noget langstrakte; disse forhold har været medvirkende til, at elvens betydelige vandkraft indtil den sidste tid har været forholdsvis lidet udnyttet, eftersom der i almindelighed ikke med