Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

62 SEKTIONSMØDER forholdsmæssig rimelige udgifter kan gjøres andet end meget store anlæg. I Giommens nedslagsdistrikt forekommer ialt 91 sjøer paa over 1 km.2 og tilsammen 1202 km.2 store. Flere af disse sjøer er ganske betydelige, og navnlig Mjøsen kan benyttes til forøgelse af driftsvandet i den vandfattige Vintertid. Mjøsen ligger 121 m. o. h., er 360 km.2 stor og kan blive af megen betydning for regulering af drifts- vandet nedenfor. Af hensyn til dampskibsfarten er i Aarene 1857—1860 bygget en reguleringsdam foi'Mjøsen, den saakaldte Sundfosdam, ved hvilken Mjøsens lavvand hæves 2,36 m. Ved den magasineres 840 millioner ni.3 vand. Eftcrhvert som jernbanenettet udbygges, taber de interesser i betydning, som har nytte af vandets op- dæmning om vinteren, og det synes derfor rimeligt, at der nu bliver spørgsmaal om, at det opsamlede vand udtappes om vinteren til forøgelse af driftsvandet i elven nedenfor. Stor skade antages ikke at opstaa derved. Om høsten kunde man antagelig endog hæve vandstanden 0,7 ni. over nuværende reguleret vandstand, hvorved den for brugsdriften nyttige vandføring vilde yderligere forøges. Ved udtapning om vinteren af 800 millioner ni.3, vilde der i vasdraget nedenfor erholdes et sikkert aargangsvand paa 220 m.3 pr. sek., hvilket modsvarer 250 000 effektive Hestekræfter i Fosse, som kun ligger 24—35 km. fra god havn ved sjøen. Da Vandet fra Mjøsen, som er indtil 443 m. dyb, er meget varmere om vinteren end vandet i Glommen, kan man ved udtapning af vand fra Mjøsen ofte fjerne isen paa Glommen nedenfor sammenløbet med Vormen. Man har selv nede ved Sarpfos iagttaget »Mjøsosens« virkninger, idet der under stor tapning fra Mjøsen ikke har været væsentlige vanskeligheder ved at holde vare- grinderne isfrie under stærk kulde, medens dette ellers er meget vanskeligt. Aargangsvandet i Glommen kan forøges ved damme fra flere andre sjøer i nedslagsdistriktet. Til Mjøsen og Vormen have en del elve afløb, hvor der findes sjøer, hvis vandføring er reguleret, saaledes Mesnavandene, tilsammen 11,42 km.2, Næren 20,45 km.2, Eina 12,66 km.2 og Hurdalssjøen 33,70 km.2 stor. Ved elvene nedenfor disse sjøer haves flere industrielle etablissementer. Akerselven har kun 224 m.2 nedslagsdistrikt, men meget godt reguleret vandføring. Da der desuden er stort fald i elven (nedenfor Maridalsvandet 149 m.), haves en betydelig vandkraft; her er anvendt ca. 6000 HK., den største del inden Kristiania. Dra m menselven er for nærværende Norges for- nemste industrivasdrag, og er forholdene baade i hoved- vasdraget og bielvene — Randselven, Bægna, Halling- dalselven og Simoa — endog særdeles gunstige for indu- strielle anlæg, blandt andet fordi der i dette vasdrag forekommer flere høie og 'bratte fald, som er lette og billige at udbygge. Vasdragets hydrografi blev tidlig studeret — se »Bidrag til Drammensvasdragets hydro- grafi«, af kanaldircklør Heiberg i Tek. Tidsskrift for 1887. Randselven har 3675 km.2 nedslagsdistrikt. Umiddelbart nedenfor det betydelige bassin Rands- fjorden — 136,4 km.2 stort — haves den 5 m. høie Bergefos, hvor der er en papirfabrik med 1250 HK. Derpaa kommer den 10 m. høie Kistefos og den 18 m. høie Askerudfos. Ved begge disse fosse er træsliberier, som anvender henholdsvis 1200 og 3100 HK. Ved Randsfjorden kan 9 m.3 regnes som mindste vandføring. Under flommen i 1895 var vandføringen 370 m.3 pr. sekund. Ved anlæg af reguleringsdam for Randsfjorden kan brugsvandet i Randselven og nedenfor forøges betydeligt. Bægna har ved sammenløbet med Randselven 4921 km.2 stort ncdslagsdistrikt, og findes der i denne elv baade ovenfor og nedenfor Sperillen betydelige vandfald, De førstnævnte er dog ikke anvendt til større industrielle anlæg, hvorimod der nedenfor Sperillen (25.1 km.2 stor) haves træsliberier og papirfabrikker ved Heensfos, 23,5 m. høi og anvendt 4,600 HK., S vinefos 8,3 m. høi, ca. 800 HK., Hofsfos 26,4 m. høi, 4,000 HK., og Hønefos 21,4 m. høi og 7620 HK. Minirnalvandføringen ved Heen kan regnes til 9 m.3 pr. sekund. Under flommen i 1897 havdes 780 ni.3 pr. sekund. Hallingdalselven har 5113 km.2 stort nedslagsdi- strikt og en række fosse nedenfor Krøcleren (41,4 km.2), hvorimod der ovenfor denne sjø ikke findes større fosse før i Gol. Af fossene nedenfor Krøderen merkes særlig Ramfos, 10 m. høi og med et træsliberi paa 800 HK., Kaggefos 25 in. og Kistefos 35 m. høi, begge endnu ikke udnyttede. Ved Krøderen er iagttaget en minimalvandføring af 10 m.3 pr. sekund og en flom paa 1000 m.3. I Storelven eller Drammenselven haves umid- delbart nedenfor Tyrifjorden (133 km.2 stor) den 8 m. høie Gjeithusfos med Træsliberi og papirfabrik, som anvender ca. 2,300 HK. Derpaa kommer den 3,3 ni. høie Katfos, hvor der er en cellulosefabrik paa ca. 400 HK. Ved den umiddelbart nedenfor liggende Grav- fos (14 m. h.) er under opførelse et elektricitetsværk paa 1 800 HK., hvorfra der skal overføres Kraft til Drammen. Umiddelbart nedenfor Gravfossen optages Halling- dalselven (Snarumselven), hvorved Storelvens eller Dram- nienselvens vandmasse forøges betydeligt. Her haves først den 18 m. høie Embretfos, hvor der er et træsliberi, som anvender 3 750 HK., og derefter kommer Døvikfos, med Søjafos, hvor et vandkraftsanlæg er paabegyndt. Nederst haves Hellefos med træsliberi og papir- fabrik, som anvender 2 400 HK. I Simoa forefindes to betydelige fald, nemlig den 38 m. høie Haugsfos med et træsliberi paa 1000 HK. og den 17 m. høie Kongsfos med træsliberi, mølle etc., som anvender 640 HK. I Vestfoselven haves ved Vestfossen (16 m. høi) en cellulosefabrik, som anvender 340 HK. I Dra ni men sei ven har man ved Kværk fundet en mindste vandføring paa 45 m.3 pr. sekund og en flomvandføring i 1897 paa ca. 2 100 ni.3 pr. sekund. Hele nedslagsdistriktet er 17 342 km.2 stort. Drammcnselven er for nærværende Norges for- nemste industrivasdrag, idet der haves flere papirfa- brikker, træsliberier o. s. v. Der haves i vasdraget flere store indsjøer, saa der er god anledning til at regulere vandføringen. Projekter til rcguleringsdamme er af kanalvæsenet udarbeidet for Randsfjord og Sperillen. Navnlig maa Randsfjorden (136,4 km.2) ansees som et særdeles fordelagtigt bassin til regulering af vandføringen. I 1898 blev af kanalvæsenet udarbeidet en plan for regulering af vandføringen ved opførelse af en dam for Randsfjord. Ved den skulde Randsfjorden opdæmmes 2,4 m. eller op til almindelig vaarflom, idet der antoges, at en videregaaende opdæmning vilde forøge udgifterne, navn- lig til skadeserstatninger, i uforholdsmæssig grad. Ved denne regulering vilde vintervandføringen kunne for- øges til det firedobbeltc, hvilket modsvarer en forøgelse af vandkraften nedenfor med ca. 50,000 naturhestekræfter. De største flomme i Randsfjord vilde sænkes noget, medens de mindre flomme samt vintervandstanden vilde blive uforandret. Sommervandstanden derimod vilde blive hævet ca. 1,3 m., alt under forudsætning af, at det opsamlede vand udtappes før vaarfloramen, og at reguleringsdammen holdes aaben, indtil flommen kul- minerer. Udgifterne ved damanlægget med tømmerrende, lænser osv. samt den nødvendige sprængning og mudring i elveløbet ovenfor dammen beregnedes til kr. 160 000,