Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION I 63 hvortil kommer expropriationsudgifter i anledning af vandstandens forhøielse i Randsfjorden samt omkost- ninger ved nødvendige anlæg til flødningens lettelse i Randselven. Expropriationsomkostningerne blev af opnævnte sag- kyndige efter foretagen befaring ansat til kr. 1 100 000 for 2 m. og kr. 2 500 000 for 3 m. reguleringshøide. Til opdæmning af Sperillen — til vandføringens regulering — er bevilget et statsbidrag, da opdæmningen letter dampbaadsfarten paa Aadalselven, som foregaar for statsbanernes regning. I Bægnas nedslagsdistrikt findes betydelige høitlig- gende sjøer, som kan opdæmmes. I Hallingdalselvcn har der været spørgsmaal om regulering af Krøderen; men er heller ikke dette blevet løst. I nedslagsdistriktet findes et par fjcldsjøer, nemlig Strandefjord (17,7 km.2) og Djupsvand (26,8 km.2), for hvilke der kan blive spørgsmaal om at bygge regu- leringsdamme. I Simoa er der med bidrag af det offentlige byg- get en reguleringsdam for Soncren, hvorved brugs- vandet nedenfor er blevet betydelig forøget. I Vestfoselvens nedslagsdistrikt haves den be- tydelige indsjø Ekern (29,5 km.2), hvor ogsaa opførelse af en reguleringsdam har været paatænkt. I Drammenselven vil der nedenfor de store sjøer kunne faaes som aargangsvand omkring 150 000 heste- kræfter, men disse vil antagelig falde noget kostbare, da de væsentligste sjøer, som maa opdæmmes, ligger lavt og i opdyrkede strøg, hvorfor deres opdæmning vil l'oraarsage forholdsvis stor skadeserstatning. Den største del af vandfaldene ligger forholdsvis nær kysten. Numeda 1 s 1 aagen har 5626 km.2 stort nedslags- distrikt og store fosse i den nedre del, men forholdsvis smaa og høitliggende sjøer, saa det antagelig vil falde noget vanskeligt at forbedre brugsvandet i vasdraget i betragtelig grad. Det største fald og de største fosse er beliggende i vasdragets øvre del; men er det først nedenfor Kongsberg, at fossene har fundet større an- vendelse. Særlig er dette tilfældet med følgende fosse: Kongsbergfossene. Disse har tilsammen 25,5 m. fald og afgiver kraft til drift af Sølvværket, Mynten, Vaabenfabrikken, træsliberier og møller; disse anvender tilsammen ca. 1500 HK. Labrofos har 36 m. fald, og er 1800 HK. anvendt til drift af et stort træsliberi. Vittingfos har 19 m. fald, og er der ved samme et træsliberi paa ca. 800 HK. En større papirfabrik er paatænkt. Ved Kongsberg kan 8 m.3 pr. sekund regnes som minimal vandføring. Under den store flom i 1897 maaltes 850 m.3 pr. sek. Man har først i den senere tid begyndt at studere spørgsmaalet om regulering af Numedalslaagens vand- føring. Saavidt man nu kan se, maa det antages muligt at skaffe 200 000 hestekræfter med aargangsvand. Farriselven. Denne er 1 km. lang og har 475 km.2 nedslagsdistrikt, men da de benyttede fald i Laur- vik udgjør 18 m., og vandføringen ved en stor dam for Farrisvand (23,06 km.2 stort) er saa fuldkommen regu leret, at der haves 12 ni.3 vand pr. sek., faacs i Laurvik over 2000 effektive hestekræfter, som er anvendt til drift af forskellige industrielle anlæg — træsliberi, mølle, sagbrug, høvleri og elektricitetsværk. Næsten hele ned- slagsdistriktet eies af en enkelt mand, og vasdraget maa ansecs som et af de bedst regulerede i Norge. Skienselven er det kun 4 km. lange afløb fra Nordsjø. Det har ialt 15 m. fald, hvoraf 4 m. er kon- centreret i Skien og resien i de noget ovenfor liggende fosse Firingsfos og Skotfos. Al vandkraft nedenfor Nordsjø er optaget til drift af industrielle etablissementer. Ved Skolfos haves den store papirfabrik »Union«, som anvender 12 500 hestekræfter. Ved fabrikkerne i Skien er der anbragt motorer paa 6000 HK. Her haves træsliberier, cellulosefabrik, møller, sagbrug, høvleri og krafloverføringsanlæg. Der er ikke paa langt nær tilstrækkeligt aargangsvand for disse anlæg, uagtet der er reguleringsdamme for Nord- sjø (59,7 km.2 stor), med Hitterdalsvand (14,6 km.2 st.), Tinsjø (54,1 km.2 st.), Folsjø (12,3 km.2 st.), og Bandaks- vandene (62,87 km.2 st.). Ved disse er lavvandet for- doblet. Der mangler imidlertid meget paa fuldt driftsvand i Skien. Hertil behøves nemlig 150 ni.3 pr. sek., medens vinlervandføringen nu har været nede i 50 m.3 pr. sek. Til forbedring af forholdene er der af kanal- væsenet udarbejdet reguleringsplaner til opdæmning af forskjellige fjcldsjøer, og har Skiens Brugseierforening ved Kongelig resolution nylig erholdt tilladelse til at bygge en reguleringsdam med 10 m. dæmmehøide for Møsvand, som er 52,6 km.2 stort og ligger 902 m. o. h. eller saa høit, at der ikke gjøres særdeles stor skade ved opdæmningen. Dammens bygning vil antagelig kunne paabegyndes i indeværende aar, idet man haaber at faa de nødvendige expropriationer afsluttet i løbet af sommeren. Ved hjælp af dammen, som er be- regnet at koste kr. 400 000, kan der i Møsvand magasi- neres 526 millioner m.3 vand. Vandet vil opsamles i flomtiden, og udtapningen skal foregaa saaledes, at der i vasdraget nedenfor stadig bliver en muligst jevn vand- føring. Derved vil aargangsvandet i Skien omtrent for- dobles eller komme op i 100 m.3 pr. sekund. Derhos vil flommene sænkes i hele vasdraget nedenfor, hvilket navnlig er til fordel for de lavtliggende partier af Skien, som nu oversvønimes under store flomme, for damp- skibsfarten og tømmerflødningen paa Skienselven og for havnen i Skien. Vandføringens regulering vil være af størst interesse for brugsdriften i Skien. Denne har nemlig ikke paa langt nær tilstrækkeligt driftsvand og er derfor aarlig henvist til længere indskrænkning af driften med alle deraf flydende store ulemper og tab. Disse vil stadig tiltage og blive mere følelige, eftersom industrien ud- vikles og kommunikationerne forbedres, saa fabrikker andetsteds og med sikrere vandkraft kan optræde kon- kurrerende. Ogsaa for de industrielle anlæg ved ovenforliggende fosse bliver reguleringen af stor betydning. Særlig vil dette blive tilfældet for Skotfos med den enestaaende storartede papirfabrik »Union«, landets største træsliberi o. s. v. »Union« har nu optaget alt paaregneligt aar- gangsvand og er ved lavvand allerede henvist til ind- skrænkning i driften. For »Union« vil den fuldkomnere regulering navnlig være af stor betydning af hensyn til fremtidige udvidelser. Faldet fra Nordsjø til Skiens havn udgjør 15 ni., hvoraf de 14 m. maa kunne benyttes til drift af indu- strielle anlæg. En regulering af Møsvand, saaledes at aargangsvandet forøges med 50 ni.3 pr. sek., vil altsaa modsvare 7000 effektive hestekræfter, og efter regu- leringen vil Skien være den by i Norge, som inden byen og nærmeste omegn har den største vandkraft, nemlig over 20 000 hestekræfter. Da dammen for Møsvand er beregnet at koste kr. 400 000, for 1 kr. faaes et magasin paa 1315 ni.3 Til sammenligning oplyses, at dammen over Nilen ved Assuan koster kr. 43 200 000, og kan der magasineres 1 165 000 000 m.3 vand. For 1 kr. faaes saaledes her et magasin paa kun 2,7 m.3. Ved den nye spærreciam i Ennepedalen tilveiebringes et 10 000 000 m.3 stort magasin for kr. 2 250 000, altsaa erholdes for 1 kr. et 4,4 ni.3 stort magasin. Mellem Møsvand og Nordsjø udgjør faldet 887 ni., og heraf vil der antagelig være adgang til at udnytte mindst de 800 m. Disse alene vil modsvare et aargangs- vand paa over 400 000 effektive hestekræfter, hvoraf over halvparten kan samles ved den bekjendte Rjukan- fos. Her kan nemlig erholdes 450 ni. fald og 225 000 effektive hestekræfter.