Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
SEKTIONSMØDER
Topdalselven har 1885 km.2 nedslagsdistrikt, og
der findes i den nedre del flere fordelagtige fosse, hvoraf
den nederste, Boenfos, er anvendt til drift af et træ-
sliberi, som benytter ca. 1000 HK., sagbrug o, s. v.
For en del sjøer har flødningsvæsenet damme, hvis
benyttelse paa noget lignende maade som i Arendals
vasdrag delvis kolliderer med vandføringens regulering
af hensyn til industriens interesser.
Otteraaen har 3809 km.2 nedslagsdistrikt, som
for en væsentlig del bestaar af højfjeld, hvorfor sommer-
lavvandet i regelen er kortvarigt.
Nedenfor Byglandsfjorden lindes følgende fosse med
industrielle anlæg:
1. Paulcfos. Elektricitetsværk paa 1000 HK. med
kraftoverføring til Ghristianssand.
2. Hunsfos. Papirfabrik og træsliberi, som an-
vender 3000 HK.
3. Vigelandsfos med sagbrug og lysanlæg paa
280 HK.
Ved Venneslafjord har man fundet, at der gjenneni-
snitlig kan paaregnes :
10 m.3 pr. sekund hele Aaret,
15 — - — i ll2/3 maaned,
20 — - — i 11 — ,
30 - - - i ioy2 - ,
40 - - - i 9% - ,
50 - - — i 82/3 - .
Disse tal er kun gjældende for den nederste del af
vasdraget og stiller sig ugunstigere opover Otteraaen.
Der findes i den øvre del af vasdraget flere større
sjøer; men disse har smaa nedslagsdistrikter og vil der-
for neppe kunne bringes til at udøve nogen større re-
gulerende indflydelse paa vandføringen. I den nedre
del er de betydelige sjøer Byglandsfjord (27 km.2 stor) og
Aaraksfjord (9,6 km.2 st), som ligger i samme niveau.
Disse tænkes nu opdæmmet til regulering af vandstanden
og vandføringen. Derved vil man ikke alene opnaa en
forøgelse af driftsvandet, men ogsaa en farbargjørelse
for dampskib af elven helt op til Langeid ovenfor
Aaraksfjorden.
Man da Is el ven har 1790 km.2 nedslagsdistrikt, og
her findes en del fosse, som er egnet til drift af
industrianlæg; for nærværende haves der dog intet
anlæg.
En regulering af vandføringen antages at stille sig
noget vanskeligt, da vasdragets sjøer er smaa. Den
største sjø er Ørenvand, som kun er 4,5 km.2 stor.
Lyngdalselven har 640 km.2 nedslagsdistrikt og
flere store fosse i den nedre del. Ved opdæmning af
det 7,93 km.2 store Lyngnevand kan brugsvandet neden-
for forøges adskilligt.
Kvina har 1400 km.2 nedslagsdistrikt og store
fosse i den nedre del, men ingen større sjøer før oppe
paa højfjeldet. En regulering af vandføringen stiller sig
saaledes formentlig noget vanskelig. Rafos er 44,7 m.
og Trælandsfos 25 m. høi.
Sireaaen har 1927 km.2 nedslagsdislrikt og be-
tydelige sjøer i den nederste del, hvorhos der nedenfor
disse sjøer findes slore fosse, som ligger et kort stykke
fra havn, nemlig Rjukanfos 27 m., Logsfos 9 m. Fos-
sene er i mange henseender meget fordelagtigt belig-
gende. Eierne har derfor ladet udarbeide planer til
reguleringsdamme for Lundevand (27,2 km.2 stort). Der-
ved skulde den regulerede vandføring kunne komme
i 35 m.2 pr. sekund, hvilket med en netto faldhøide af
40 m. vilde give 14 000 HK.
Alle hidtil beskrevne vasdrag har hovedretning fra
nord til syd. Vestenfor Sireaaen forandres elvenes ret-
ning, idet denne mei'e og mere gaar over til at blive fra
øst til vest, og paa grund af landets bratte afheld i
denne retning er vasdragene gjennemgaaende betydelig
mindre og kortere end østlandske elve.
Ved reguleringsdainnie for liere sjøer kan vand-
kraften i Skienvasdraget bringes op i over 500,000
hestekræfter. Noget lignende kan ikke skaffes andet-
steds i Europa.
Fra Rjukanfos bliver der vistnok en 120 km. lang
kraftledning til kysten, men saafremt der er spørgsmaal
om meget stor vandkraft, vil, som ovenfor anført, over-
føringen ikke falde uforholdsmæssig kostbar. I denne
forbindelse skal oplyses, at der nylig er fuldført et
kraftoverføringsanlæg fra Shawiniganfaldet til Montreal.
Dette har en længde af 140 km., og der overføres 8000
hestekræfter, som anvendes til kraft og lys. Det be-
mærkes, at ledningerne bestaar af aluminiumstraade, at
den anvendte spænding er 50 000 volt, og at de klimatiske
forholde i Kanada ansees ugunstige for anvendelsen af
høispændte kraftledningcr.
I Skienselvens bivasdrag haves flere større indu-
strielle anlæg, saaledes ved Ulefos, hvor træsliberier,
sagbrug, jernværk, høvleri og mølle tilsammen anvender
ca. 3000 HK., og ved Tinfos, hvor der er et træsliberi
og en carbidfabrik, som tilsammen ogsaa anvender ca.
3000 HK.
Ved Fossum og Aas i Moelven anvendes 535 HK.
Skienselvens nedslagsdistrikt udgjør 10,900 km.2.
I de fire største østlandske vasdrag —
Glommen, D r a mmen s e 1 v, L o ug e n og Skiensvas-
d raget — kan ders a aledess kaffes overl200000
Hestekræfter med aargangsvand.
Kragerø Vasdrag har 1177 km.2 stort og lavt-
liggende nedslagsdistrikt. Nedenfor Toke er en række
forholdsvis store fosse. Vandføringen var imidlertid
meget uregelmæssig, hvorfor der af brugseierne er byg-
get en 4,6 m. høi reguleringsdam for det 29,4 km.2 store
Toke. Derved kommer brugsvandet op i omtrent 20 m.3
pr. sekund, og vil der i vasdraget nedenfor erholdes
omtrent 11 400 HK., som vil have en særdeles heldig
beliggenhed for drift af industrielle anlæg.
Nu haves træsliberier ved Vafos og Kammerfos,
som anvender henholdsvis 1,267 og 820 HK.
Fra Kragerø vasdrag er Skien og Porsgrund tilbudt
elektrisk overført kraft, nemlig fra en projekteret kraft-
station nedenfor Toke.
Arendalselven har 4 055 km.2 nedslagsdistrikt
med store sjøer og betydelige fosse. Endnu er imid-
lertid kun en fos — nemlig Rygene, som ligger 10 km.
ovenfor udløbet, — anvendt i industriens tjeneste.
Ved Rygene — 18 m. fald — haves et træsliberi, som
anvender 1800 HK., og længere oppe, ved Evenstad-
fossen, er et stort vandkraftanlæg med overføringer til
Arendal, Fevik og Grimstad anlagt.
For de fleste sjøer i vasdraget har flødningsvæsenel
damme og opdæmningsrettigheder, og denne omstændig-
hed er adskilligt hindrende ved vasdragets regulering
for brugsdriften. Flødningsvæsenet har nemlig ingen
interesse af en forøgelse af lavvandet, men vil kun an-
vende en større vandmængde, naar dødningen fore-
gaar. Ved lavvand slænges derfor endog de fleste (lamme.
Da imidlertid de forskjellige interesser ved vas-
dragenes benyttelse skal bestaa ved siden af hinanden,
fik flødningsvæsenet i det arendalske vasdrag ved Konge-
lig resolution af 9de december 1893 tilladelse til at op-
føre en slippedam for Nisser (80,13 km.2 stor) og at til-
vejebringe større tappehøide i Fyrrisvand (57,G km.2
stort) paa betingelse af, at der aabnes eventuelle
industrielle anlæg ved vasdraget adgang til at benytte
dammene i saadan udstrækning, hvori dette vil kunne
ske uden utilbørlige ulemper eller fortrængsel for tømmer-
flødningen, og mod at udrede en forholdsmæssig andel
af de med dammens opførelse og vedligehold forbundne
omkostninger, hvilken erstatning i mangel af mindelig
overenskomst bliver at bestemme ved skjøn af uvillige
mænd.
Ved de nye jernbaneanlæg langs vasdraget vil der
skaftes adskillige betingelser for industriel udvikling.