Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION I 65 Flere af elvene vestenfor vil visselig i fremtiden faa en endog meget stor betydning som industrivasdrag, væsentlig paa grund af sin beliggenhed i nærheden af dybe og i regelen isfrie fjorde. Nedslagsdistrikterne i denne del af landet er vistnok som regel ikke synderlig store, men faldet er i almindelighed stærkt koncentreret. Derhos maa fremhæves, at den aarlige nedbør er meget større end paa østlandet. Paa grund heraf og den forholdsvis ringe størrelse paa nedslagsdistrikterne er det af særlig betydning al faa vandføringen reguleret. I mange nedslagsdistrikter paa vestlandet findes indsjøer, der antages at kunne tjene som regulerings- bassiner. Landets bratte afheld medfører, at man finder de betydeligste indsjøer i denne del af landet enten i en forholdsvis liden høide over havet eller helt oppe paa høideplateauet. De lavtliggende sjøer vil noppe faa nogen væsentlig betydning som reguleringsbassiner, idet der nedenfor samme i regelen ikke vil kunne erholdes nogen betydelig vandkraft. Derimod maa flere af fjeld- sjøerne kunne blive meget fordelagtige reguleringsbas- siner. De forskjellige spørgsmaal, som i sin almindelighed maa komme i betragtning i anledning af benyttelsen af vore høifjeldssjøer som reguleringsbassiner, er imidlertid ikke helt udredede, og det kjendskab, man for tiden har til vandføringen i vestlandselvene, er mangelfuldt. Uagtet der omkring Stavanger og især Bergen findes flere store industrielle anlæg, der drives med vandkraft, — saaledes Dale og Vaxdal i nærheden af Bergen med henholdsvis 1 600 og 1 400 HK. —, er kun en for- holdsvis liden del af vestlandets vandkraft taget i indu- striens tjeneste. Men en hel del fosse er i løbet af de senere aar indkjøbt i den hensigt at nyttiggjøre kraften. Blandt vestlandets vasdrag er der kun faa, hvori der ikke findes betydelige fosse, men med det ringe hydrografiske kjendskab, man har til de enkelte, er det meget vanskeligt at fremhæve det ene vasdrag fremfor det andet. I sin almindelighed maa fremholdes, at de fleste elve maa ansees for at have gode betingelser som industrivasdrag. Størrelsen af den vandkraft, som kan erholdes i vestlandske vasdrag, kan oftest først opgives efter udarbcidelsen af specielle reguleringsplaner. I den nordlige del af Romsdalen og i Trøndelagen antager elvene en noget anden karakter. Nedslags- distrikterne er betydelig større end søndenfor; men faldet er i disse elve ofte saa jævnt fordelt, at det neppe med rimelig udgift vil kunne lykkes at skaffe tilveie nogen større vandkraft. Dette er saaledes tilfældet i Sundalselven med 2 580, Surendalselven med 1190, Orkla med 3 050 og Gula med 3 310 km.2 ned slagsdistrikt. Uagtet disse elve er betydelige, vil deres fosse noppe faa nogen stor betydning i industriel hen- seende, navnlig fordi der i disse elves nedslagsdislrikter er meget faa indsjøer, der vil kunne benyttes som regu- lerende bassiner. Vandets store hastighed under flom og den omstændighed, at elvcbredderne bestaar af løst materiale, medfører derhos, at elvelciet ofte forandres betydeligt, hvilket yderligere bidrager til, at de sidstnævnte elve ikke kan antages at faa større betydning som industrivasdrag. Det vasdrag, som utvivlsomt vil kunne faa den størsle betydning som industrivasdrag i det Trond- hjemske, er Nea, som nedenfor Selbusjøen har 160 m. fald, der er samlet i betydelige fosse, hvoraf de 58 ni. høie Lerfosse er de største. Nedslagsdistriktet er 3178 km.2 stort. Fra et nyt vandkraftsanlæg ved Øvre Lerfos paa 2000 hestekræfter overføres kraft til Trondhjem. Ved Hytlefos er et sagbrug, og møller haves baade ved Nordsetfos og Nydalen. Ved lavvand synker vandføringen ned til 8 m.3 pr. <jøk. Derhos mangler ofte høstflomme. I nedslags- distriktet er imidlertid flere store sjøer, hvoraf især mærkes Selbusjøen, som er 59,2 km.2 stor, Essandsjøen (14,57 km.2) og Stuesjø (6,78 km.2). Ved bygning af en dam med 2,5 ni. reguleringshøide for Selbusjøen vil der nedenfor sjøen erholdes et aargangsvand paa ca. 30 m.3 pr. sok. og omkring 50 000 effektive hestekræfter med særdeles fordelagtig beliggenhed i nærheden af Trond- hjem. I de nordenfor Nea værende vasdrag, Størdals- elven og Værd a Iselven, med nedslagsdistrikter paa respektive 2 114 og 1 397 km.2, er ikke faldet i hoved- elvene koncentreret i saa betydelige fosse, at de byder gode betingelser som industrivasdrag, hvorimod der i bielvene forekommer fosse, som dels er — ved Meraker —, dels kan anvendes, især da enkelte bivasdrag har sjøer, som kan tjene til at regulere vandføringen. I S ten kj ærel ven med 1550 km.2 nedslagsdistrikt er der nedenfor Snaasenvandet 23 m. fald, som delvis er taget i industriens tjeneste, og er der bl. a. ved By bygget et træsliberi, som anvender 1 350 HK. En regu- lering af vandføringen har været paatænkt, og synes det betydelige Snaasenvand, som har et areal paa 119,5 km.2, at have gode betingelser som magasineringsbassin. I det største vasdrag i Trøndelagen, Namsen, med 6 265 km.2 nedslagsdistrikt, er der kun ubetydelige fosse nedenfor den 32 m. høie Fiskumfos. Denne fos ligger saa langt inde i landet, at der vistnok neppe foreløbig vil blive tale om dens udnyttelse. Der er imidlertid gode betingelser for regulering af vandføringen i dette vasdrag, da der forefindes store indsjøer, som Namsenvandene (27 km.2) og Tunsjøen (99 km.2). Til vasdragene i Tromsø stift haves endnu for lidet kjendskab, til at man tør have nogen bestemt mening om deres fremtidige betydning som industrivasdrag. Der vil vistnok ogsaa i denne landsdel kunne skaffes tilveie megen vandkraft, og der findes her en rigdom paa be- tydelige indsjøer, som vil kunne tjene som gode i'øgu- leringsbassiner. Hidtil er der kun ved faa af elvene i Tromsø stift udført nævneværdige vandkraftsanlæg. Den i det nord- lige Norge opblomstrende bjergværksdrift synes imidler- tid at ville udkræve en betydelig vandkraft, og eftersom denne industri udvikles, tør der blive betydelige opgaver at løse med hensyn til regulering af vandføringen i denne landsdel, som har store elve, saaledes Ve fse n el v med 5100, Ranenelv med 4200 og Maalselven med 6000 km.2 nedslagsdistrikt. Særlig interessant er: Røsaaen i Vefsen. Den har 2106 km.2 nedslags- distrikt og flere sjøer, hvoriblandt det 196,4 km.2 store Røsvand, som ligger 374 m. o. h. Om vinteren synker vandføringen ned til ca. 4 m.3 pr. sek., men den kan antagelig forholdsvis let bringes op til ca. 50 m.3 pr. sek. ved bygning af en reguleringsdam for Røsvand. Derved faas i Røselven en vandkraft paa over 150,000 hestekræfter. Da der i Røsaaen er flere høie og bratte fosse, og ingen af disse ligger over 30 km. fra havet, maa vandkraften falde forholdsvis billig. Af Finmarkens elve mærkes særlig: Al ten elv med 6900 km.2 nedslagsdistrikt T a n a med 14 800 km.2 nedslagsdistrikt. Den dan- nes ved forening af de to elve Anarjokka og Karasjokka. I Tana forekommer ingen større fosse, da den i regelen er farbar for elvebaade. Derhos haves undertiden vold- som isgang. Pasvikelelven med 11 500 km.2 nedslagsdistrikt, er 125 km. lang og kommer fra Enarcsjø, som er 1421 km.2 stor, ligger 150 m. o. h. og har mange øer. I elven er flere fosse, hvoraf den nederste — Skoltefossen — ligger i Rusland. Ved den anden fos, Harefossen, som ligger 15 km. fra mundingen, danner elven grænsen.