Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
SEKTION 1 39 vægeligt Led ere anbragte paa Pivotrummets Vægge, og følge med under Pivotens Løftning. Der findes i alt anbragt paa Pivoten 5 saadanne Kontaktskinner; af disse overføre de to øverste + og -j- 220 Volt til Drejemaskinericts Motorer og Svingbroens Buelamper, den mellemste overfører Strømmen for Omstyringsven- tilens Igangsætningsniotorer med Jord som Returledning, og de to nederste tjene til Overføringen af Tur- og Re- turledningerne for Telefonen, som findes anbragt for- oven i Maskinhuset, og som kan sætte Personalet dersteds i Forbindelse med Maskinassistenten i Ak- kumulatorrummet eller ved Omstilling med Byens Central. Fra Kontaktskinnerne føres Ledningerne igennem Kabler op til Maskinhusets Fordelingstavle, hvorfra de forgrene sig til de forskellige Apparater. Elektricitetsforbruget har under Bi’oens Manøvre- ring vist sig for en Aabning og Lukning at beløbe sig til 16 Øre, hvoraf de 5 Øres Forbrug medgaar til Broens Løftning og Sænkning, medens Resten medgaar til Drejningen under Aabningen og Lukningen, med Kommunens Enhedspris af lx/2 Øre pr. Hektowatt i Timen. — — ville medføre meget stærkere Strømforhold i den gamle, centrale Havn, og da Strømmen her allerede under de nuværende Forhold til sine Tider kan være saa stærk, Figp. Afspærrings- og Sluseanlægct i Kalvebodstrand. Tan- ken om gennemgribende Forandringer af Forholdene i Kalvebodstrand har flere Gange været fremme. Saa ledes blev der — som foran nævnt — i 1859 givet Kon- cession paa et meget omfattende Projekt til Havnens Ud- videlse imod Syd med Forbindelse ud til Kogebugt gennem et 20 Fod dybt Løb med ca. 200 Fod Bundbredde gennem Kalvebodstrand, voksende til 400 Fod syd for Havnen (W. Murray’s og A. W. Andersens Plan), som dog ikke blev paabegyndt. Den i 1892 af Indenrigs- ministeriet nedsatte Kommission i Anledning af et af Krigsministeriet fremsat Forslag om en Inddæmning af den østlige Del af Kalvebodstrand tilligemed en i For- bindelse dermed staaende Uddybning af et Løb gennem dette Farvand foreslog i 1893 Tilvejebringelsen af en saadan Inddæmning og af et Løb gennem Kalvebod- strand med 15ål6 Fod Vanddybde og en Bundbredde, varierende fra 70 Fod gennem 140 Fod til 200 Fod. Men heller ikke dette Projekt kom til Udførelse. Imidlertid fremkom dels fra bestemte Sider Ønsket om Landerhvervelse paa Amager Siden ved dybt Vand og dels fra Industriens Forkæmpere i al Almindelighed Udtalelser om den Gavn, det vilde være for Industrien at kunne erhverve billige Landarealer i Nærheden af dybt Vand; og hertil egner Kalvebodstrand sig for saa vidt godt, som der — navnlig paa Amager Siden — til langt ud fra Kysten kun er ringe Vanddybder, hvor der kræves en forholdsvis ringe Paafyldning, og hvor Fylden kan tages udenfoi' i ret stor Nærhed paa dc Steder, hvor den ønskede store Vanddybde skal tilveje- bringes. For at imødekomme disse Ønsker udarbejdede Havneforvaltningen en Hovedplan for Kalvebodstrands Regulering (de punkterede Linier paa Fig. 4, som viser Havnen syd for Langebro), i hvilken de alt foretagne eller med ret stor Sikkerhed forventede Opfyldnings- og Uddybningsarbejder vare passede ind. For ikke i denne Del af Havnen nogen Sinde at faa saa snævre og ind- knebne Forhold, som man paa flere Steder lider under i den gamle Havn, fastsattes Minimumsbredden til 600 Fod; denne mindste Afstand mellem de eventuelle frem- tidige Bolværkslinier vil blive ud for den fremskudte Pynt af Vestre Gasværkshavns østlige Mole, hvorfra Bredden udvidedes syd efter til ca. 1600 Fod ud for Frederiksholms Pynten. Det vil derved blive muligt i Fremtiden — om Udviklingen maatte gaa i denne Ret- ning — at skyde ca. 700 Fod lange Piers ud fra den projekterede Bolværkslinie paa Sjællands Siden. Da imidlertid de med Landvindinger i Kalvebod- strand uadskillelig forbundne Uddybninger samme Steds at Skibene derved forhindres i at passere™Broerne, maatte man samtidig træffe saadanne Foranstaltninger, at man kan gøre sig til Herre over Strømforholdene og regulere dem. Det blev derfor, støttet paa de i saa Henseende udførte, omstændelige Beregninger, nødvendigt til Planen at knytte en Afspærring tværs over Kalvebod- strand, forsynet med den for Sejladsen fornødne Skibs- fartssluse og den for Vandets Friskning i Havnen paa- krævede Friskningssluse. Planen kom saaledes i Hovedtrækkene til at bestaa af et ret langt Bassin (regnet fra Langebro ca. 11 000 Fod og fra Vestre Gasværkshavns Molepynt ca. 7200 Fod langt) med en Bredde varierende fra 600 Fod til 1600 Fod og 20 Fod Vanddybde. Skibsfartsslusen tænktes givet Dimensionerne 400 Fod X 75 Fod med 24 Fod paa Tærskelen og forsynet med en Forhavn og en Yder- havn med 20 Fod Vanddybde, hvilken Dybde maatte føres ud gennem »Sorte Rende« til 20 Fod Kurven i Kogebugt. Landvindingerne med den dertil hørende Uddybning kunde derefter foretages saa langt syd paa, soni Havnens Territorium strækker sig, altsaa til de yderst punkterede Linier paa Fig. 4, hvorved der i alt vilde kunne indvindes ca. 570 Tdr. Land (hvoraf dog kun ca. 400 Tdr. Ld. vilde være anvendelige til Salg og Bortleje) og et Vandareal paa ca. 200 Tdr. Land g. M., af hvilket — som nævnt — en Del kunde finde Anven- delse til Piersanlæg, ligesom man i Landvindingerne — særlig den paa Amager Siden — vilde kunne indskyde Havnebassiner, om saadanne maatte ønskes. Der vilde fremkomme ca. 16,000 Fod brugelig Kajstrækning, som 8*