Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SEKTION 1
39
vægeligt Led ere anbragte paa Pivotrummets Vægge,
og følge med under Pivotens Løftning. Der findes i alt
anbragt paa Pivoten 5 saadanne Kontaktskinner; af
disse overføre de to øverste + og -j- 220 Volt til
Drejemaskinericts Motorer og Svingbroens Buelamper,
den mellemste overfører Strømmen for Omstyringsven-
tilens Igangsætningsniotorer med Jord som Returledning,
og de to nederste tjene til Overføringen af Tur- og Re-
turledningerne for Telefonen, som findes anbragt for-
oven i Maskinhuset, og som kan sætte Personalet
dersteds i Forbindelse med Maskinassistenten i Ak-
kumulatorrummet eller ved Omstilling med Byens
Central.
Fra Kontaktskinnerne føres Ledningerne igennem
Kabler op til Maskinhusets Fordelingstavle, hvorfra de
forgrene sig til de forskellige Apparater.
Elektricitetsforbruget har under Bi’oens Manøvre-
ring vist sig for en Aabning og Lukning at beløbe sig
til 16 Øre, hvoraf de 5 Øres Forbrug medgaar til
Broens Løftning og Sænkning, medens Resten medgaar
til Drejningen under Aabningen og Lukningen, med
Kommunens Enhedspris af lx/2 Øre pr. Hektowatt i
Timen. — —
ville medføre meget stærkere Strømforhold i den gamle,
centrale Havn, og da Strømmen her allerede under de
nuværende Forhold til sine Tider kan være saa stærk,
Figp.
Afspærrings- og Sluseanlægct i Kalvebodstrand. Tan-
ken om gennemgribende Forandringer af Forholdene
i Kalvebodstrand har flere Gange været fremme. Saa
ledes blev der — som foran nævnt — i 1859 givet Kon-
cession paa et meget omfattende Projekt til Havnens Ud-
videlse imod Syd med Forbindelse ud til Kogebugt gennem
et 20 Fod dybt Løb med ca. 200 Fod Bundbredde
gennem Kalvebodstrand, voksende til 400 Fod syd for
Havnen (W. Murray’s og A. W. Andersens Plan), som
dog ikke blev paabegyndt. Den i 1892 af Indenrigs-
ministeriet nedsatte Kommission i Anledning af et af
Krigsministeriet fremsat Forslag om en Inddæmning af
den østlige Del af Kalvebodstrand tilligemed en i For-
bindelse dermed staaende Uddybning af et Løb gennem
dette Farvand foreslog i 1893 Tilvejebringelsen af en
saadan Inddæmning og af et Løb gennem Kalvebod-
strand med 15ål6 Fod Vanddybde og en Bundbredde,
varierende fra 70 Fod gennem 140 Fod til 200 Fod.
Men heller ikke dette Projekt kom til Udførelse.
Imidlertid fremkom dels fra bestemte Sider Ønsket
om Landerhvervelse paa Amager Siden ved dybt Vand
og dels fra Industriens Forkæmpere i al Almindelighed
Udtalelser om den Gavn, det vilde være for Industrien
at kunne erhverve billige Landarealer i Nærheden af
dybt Vand; og hertil egner Kalvebodstrand sig for saa
vidt godt, som der — navnlig paa Amager Siden — til
langt ud fra Kysten kun er ringe Vanddybder, hvor
der kræves en forholdsvis ringe Paafyldning, og hvor
Fylden kan tages udenfoi' i ret stor Nærhed paa dc
Steder, hvor den ønskede store Vanddybde skal tilveje-
bringes.
For at imødekomme disse Ønsker udarbejdede
Havneforvaltningen en Hovedplan for Kalvebodstrands
Regulering (de punkterede Linier paa Fig. 4, som viser
Havnen syd for Langebro), i hvilken de alt foretagne
eller med ret stor Sikkerhed forventede Opfyldnings- og
Uddybningsarbejder vare passede ind. For ikke i denne
Del af Havnen nogen Sinde at faa saa snævre og ind-
knebne Forhold, som man paa flere Steder lider under
i den gamle Havn, fastsattes Minimumsbredden til 600
Fod; denne mindste Afstand mellem de eventuelle frem-
tidige Bolværkslinier vil blive ud for den fremskudte
Pynt af Vestre Gasværkshavns østlige Mole, hvorfra
Bredden udvidedes syd efter til ca. 1600 Fod ud for
Frederiksholms Pynten. Det vil derved blive muligt i
Fremtiden — om Udviklingen maatte gaa i denne Ret-
ning — at skyde ca. 700 Fod lange Piers ud fra den
projekterede Bolværkslinie paa Sjællands Siden.
Da imidlertid de med Landvindinger i Kalvebod-
strand uadskillelig forbundne Uddybninger samme Steds
at Skibene derved forhindres i at passere™Broerne,
maatte man samtidig træffe saadanne Foranstaltninger,
at man kan gøre sig til Herre over Strømforholdene
og regulere dem. Det blev derfor, støttet paa de i saa
Henseende udførte, omstændelige Beregninger, nødvendigt
til Planen at knytte en Afspærring tværs over Kalvebod-
strand, forsynet med den for Sejladsen fornødne Skibs-
fartssluse og den for Vandets Friskning i Havnen paa-
krævede Friskningssluse.
Planen kom saaledes i Hovedtrækkene til at bestaa
af et ret langt Bassin (regnet fra Langebro ca. 11 000
Fod og fra Vestre Gasværkshavns Molepynt ca. 7200
Fod langt) med en Bredde varierende fra 600 Fod til
1600 Fod og 20 Fod Vanddybde. Skibsfartsslusen tænktes
givet Dimensionerne 400 Fod X 75 Fod med 24 Fod
paa Tærskelen og forsynet med en Forhavn og en Yder-
havn med 20 Fod Vanddybde, hvilken Dybde maatte
føres ud gennem »Sorte Rende« til 20 Fod Kurven i
Kogebugt. Landvindingerne med den dertil hørende
Uddybning kunde derefter foretages saa langt syd paa,
soni Havnens Territorium strækker sig, altsaa til de
yderst punkterede Linier paa Fig. 4, hvorved der i alt
vilde kunne indvindes ca. 570 Tdr. Land (hvoraf dog
kun ca. 400 Tdr. Ld. vilde være anvendelige til Salg og
Bortleje) og et Vandareal paa ca. 200 Tdr. Land g. M.,
af hvilket — som nævnt — en Del kunde finde Anven-
delse til Piersanlæg, ligesom man i Landvindingerne —
særlig den paa Amager Siden — vilde kunne indskyde
Havnebassiner, om saadanne maatte ønskes. Der vilde
fremkomme ca. 16,000 Fod brugelig Kajstrækning, som
8*