Beretning om Dagrenovationens Indsamling, Transport og Anvendelse samt Renholdelsen af Gaderne
I Berlin, Hamburg, Dresden, Frankfurt, Wiesbaden, Straszburg, Køln, Kiel og Paris. Meddelt ved det hygiejniske Lægemøde

23 Adgang til at benytte den raa Latrin som Gjødning, og den Indvending, at Erfaringen gjennem den forløbne Tid ikke kan siges at have godtgjort dette, har man fra Landbrugets Side søgt at imødegaa ved at reise en Række Anker mod den Maade, hvorpaa Salget skete fra det nuværende Kompagni. Uden at komme nærmere ind paa den fulde Berettigelse af disse Anker, maa Fællesudvalget imidlertid fastholde det Faktum, at det har været meget vanskeligt eller umuligt at holde Afsætningen paa en passende Høide, og det synes lidt uforklarligt, at Kompagniet skulde have været aldeles uvilligt til at afhjælpe Landbrugets Klager, da Salget af Latrin dog spillede nogen pekuniær Rolle for Kompagniet. Dette Moment: Vanskeligheden ved Afsætningen af den raa La- trin er ikke noget enestaaeude for vor By, det findes ved alle store Byer, og det er tildels dette, som bevirker, at man gjor saa store Anstrengelser for at finde en tilfreds- stillende Ordning af Latrinsporgsmaalet. Vanskeligheden ved at blive af med den raa Latrin ligger efter Fællesudvalgets Mening væsenlig- i Transportudgifterne; den nærmeste Omegn kan ikke forbruge al Gjødningen, og for de fjernere Boende bliver Transporten saa kostbar, at Latrinen i Virkeligheden bliver en dyr Gjødning. Naar den paabegyndte Transport pr. Jernbane ikke hidtil kan siges at være lykket, da er Grunden dertil den samme: Transportudgifterne. Det gjælder om at reducere disse, og det kan bemærkes, at der er gjort et Forsøg i denne Retning, idet et Medlem af Jernbane- raadet, som tillige er Medlem af dette Fællesudvalg, paa Jernbaneraadets Møde den 6te December 1892 indledede en Forhandling om at nedsætte Jernbanens Fragttaxier for La- trin- og- affaldsstoffer; de tilstedeværende Repræsentanter for Landbruget udtalte sig imidlertid ikke til Gunst for en saadan Nedsættelse af Taxterne, og Forhandlingen førte der- for ikke til noget Resultat. Spørgsmaalet om Landbrugets Stilling til Sagen har megen Betydning, og det vil ogsaa ses, at de kommunale Embedsmænd (Bilag 1) have havt Diet aabent herfor og have søgt Forhandlinger med Landboforeninger og Konfe-