Beretning om Dagrenovationens Indsamling, Transport og Anvendelse samt Renholdelsen af Gaderne
I Berlin, Hamburg, Dresden, Frankfurt, Wiesbaden, Straszburg, Køln, Kiel og Paris. Meddelt ved det hygiejniske Lægemøde

Forfatter: J.F. Meyer, J.F. Meyer

År: 1888

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 628.4 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000287

Emne: Særtryk af Ugeskrift for Læger 4. R 18. B.

Om Dagrenovationen i Byerne Meddelt ved det hygiejniske Lægemøde

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
12 Dagrenovation, den anbragtes da i Fordybninger ved Vin- stokkens Rod. Bortset fra Vanskelighederne ved Transporten, til hvilket Punkt jeg senere skal komme tilbage, ligger Hovedvanskelig- heden ved Dagrenovationens Anvendelse som Gjødning i, at det næsten ikke er muligt at undgaa Anvendelsen af Losse- pia d se. Fra Byen maa Udførelsen ske uden Afbrydelse med fuldstændig Regelmæssighed den ene Dag som den anden, paa Anvendelsesstederne passer det bedst, om man kunde nøjes med at modtage større Mængder paa én Gang til pas- sende Tider med større Mellemrum. Alene dette Forhold, ser man let, nødvendipgjør Losse- pladse, men disse paatvinge sig ogsaa ofte paa Grund af, at det kan blive umuligt for den, der har paataget sig Bort- kjørselen, at sørge for den rettidige Bortførsel fra Byen og paa samme Tid at transportere Massen langt ud i Landet uden at have Lossepladse, hvor Stoffet midlertidig lagres. Selv hvor man vil ødelægge Dagrenovationen og ikke an- vende den, har man ikke helt kunnet komme bort fra at have Depoter, hvor Massen lagredes, om end kun for en langt kortere Tid. Hvad enten nu Lossepladsen anlægges paa selve Anvendelsesstedet eller paa et Punkt nærmere Produktionsstedet, hvorfra Gjødningen atter fordeles til An- vendelsesstederne, vil man paa Lossepladsen først og fremmest foretage en Udsortering af Massen. Udsorteringen sker af to Grunde, dels for at gjøre Massen bekvem til Gjodning, dels for at indvinde Værdierne ved de udsorterede Gjenstande. Denne Udsortering giver tildels Lossepladsen sin Karakter og det ikke den bedste. Det var paa vore ældre Lossepladse et uhyggeligt Syn at se de Folk, der pillede, oftest gamle Mænd og Koner, gjennemrode den udkjørte Masse omkap med Svinene, det er heller ikke hyggeligt, som i Paris, hvor Kludesamlerne stille sig op i de Jærnbanevogne, hvori Dag- renovationen læsses, saaledes at de for ikke at forsømme et eneste øjeblik lade de fyldte Karrer væltes ned over sig, men uhyggeligst forekom mig dog Forholdene paa enkelte af de engelske Lossepladse, de saakaldte dust-yards. Man maa jo nemli? ikke tro, at Forbrændingsmethoden er indført overalt i England, den breder sig mere og mere og breder sig endog stærkt, men kan derfor dog ikke siges at være almindelig. Men selv hvor den anvendes, er det kun ganske undtagelses- vis, at det er hele Byens Dagrenovation, der behandles paa denne Maade, og selv disse Steder finder der derfor paa De- poterne en Sortering Sted. Jeg har set Lossepladse midt