Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

90 Husmøllen. Da alt kommer til at gaa automatisk, som vi skulle se, ved en Mølles Frembringelse af Elektricitet, bør Møllen selv ogsaa være automatisk, hvad Vindens Retning og Styrke angaar, det vil sige: den bør være Selvkrøjer og Selvsvikker. Ved Selvsvikningen forlanges ikke, at Møllen skal kunne regu- lere sig selv til en bestemt Hastighed, men kun, at stærk Vind skal kunne aabne Klapperne, saaledes at Møllens Hastighed bliver mindre end den ellers vilde blive med den stærke Vind, hvorved der tillige opnaas, at Vinden ikke saa let gør Skade paa Vinger eller Gangtøj. Ved Valg af en Mølles Form og Størrelse har Brandforsikringen en højst uheldig Bestemmelse, idet man paa en Husroølle kun mod forhøjet Afgift maa have Vinger paa mere end 6 Alen, omtrent 4 Meter. Da man dog gerne vil have Møllen saa kraftig som mulig, er man derfor megét ofte gaaet over til flere end 4 Vinger, ja til helt runde Vindroser, i den Mening, at det tilsvarende større Areal skulde give tilsvarende større Arbejdsevne. Heri tager man imidlertid, saaledes som det er vist i »Forsøgs- møllen II«, storlig Fejl. Arbejdsevnen bliver ikke meget større, og stundom endog mindre end med 4 Vinger. Derimod naas med Sikkerhed visse Ulæmper ved at gaa til de store Arealer. For det første er en saadan Mølle selvfølgelig dyrere, dernæst er den under ellers lige Forhold mindre holdbar, fordi den er ud- sat for et større Vindtryk, fordi den gaar langsommere, og Vind- fanget derfor maa trække haardere i Gangtøjet, naar det skal ud- føre et ligesaa stort Arbejde, og ved store Møller endelig, fordi Armene ikke som ved den 4-vingede kan gaa igennem Akselhovedet, da der vilde blive for stort Udhæng, naar mere end 2 Bjælker skulde ligge udenfor hinanden. Da nu hertil kommer den tidligere nævnte Omstændighed, at Udvekslingen i den 4-vingede Mølle kan være mindre, fordi den gaar hurtigere, er det meget uheldigt, at hin Bestemmelse om 6 Alens Vinger frister Folk til at gaa til de større Arealer istedenfor til at gøre Vingerne en Smule længere. Ved Elektricitetsfrembringelse vil man imidlertid let komme ud over denne Vanskelighed; thi her har man ingen Grund til at anbringe Møllen ovenpaa et Hus, en Anbringelse, der i og for sig er uheldig — for det første, som nævnt, for Møllen, for det andet for Huset, som kan lide under Møllens Rystelser og Tryk, og for det tredje for Vinden, som gerne er daarligt virkende over en Tag-