Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Fritstaaende Mølle. 91 ryg. Skal en Mølle endelig staa dér, bør den af Hensyn til Vinden, i hvert Fald være hævet saa højt, at de nedadvendte Vingespidsei er flere Alen over Huset; og dog kan Vinden være meget slet, især naar den kommer inde fra Gaarden. Man kan paa en saadan Husryg i god Vind befinde sig i Vindstille, ja endog i Kontravind, som altsaa virker paa de nederste Vinger, medens rigtig Vind \ii- ker paa de øverste. Af disse Grunde vil man til Elektricitetsfrembringelse anbringe sin Mølle paa et fritstaaende Stativ noget fra Gaarden (50, 100 Alen). Man vil alene ved denne Anbringelse faa et betydelig større Ar- bejde ud af samme Mølle, blot fordi Vinden her er meget bedre, og dernæst vil man ikke være begrænset til de uheldige 6 Alen. Der var, som det er omtalt i »Forsøgsmøllen II«, kun én Ulæmpe ved den rigtig konstruerede 4-vingede Mølle, nemlig den, at den nødvendigvis maa have Lov til at gaa med den sloie Ha- stighed, og at hvis den hindres heri enten derved, at Vinden flover, eller derved, at den belastes for haardt, eller begge Dele, saa gaar den helt i Staa, hvilket ikke saa let sker med Møller med et større Vindareal. — Denne Ulæmpe falder imidlertid fuldstændig bort, naar Talen er om Elektricitetsfrembringelse; thi dersom Møllen sagtner, fordi Vinden flover, aflaster den sig selv derved, at Dyna- moen ved den ringere Hastighed slet intet Arbejde gør, og derfor heller ingen Modstand. Møllen løber tom, og den gaar derfor ikke istaa, inden Vinden bliver i den Grad svag, at der intet Aibejde mere kan faas, hverken af den ene eller den anden Mølle. Automater. Vi vender os nu til den Fremgangsmaade med til- hørende Indretninger, der vistnok tør siges at have forvandlet Vind- kraften som Elektricitetsfrembringer fra at være en vanskelig, ja tvivlsom brugelig Drivkraft til at være den lettest anvendelige og mest automatiske. Fremgangsmaaden forudsætter dog, at Elektricitetsværket er forsynet med en Akkumulator, større eller mindre, noget, der jo forøvrigt i vore Dage findes ved næsten ethvert Elektricitetsværk. Meningen er dog ikke den, at Akkumulatoren nødvendigvis skal lades til en Tid og udlades til en anden. Der kan meget vel lades og udlades samtidig, og Lyset kan dog være saa roligt, ti ods Vin-