Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Andre Systemer tvivlsomme. 101 Skulde Anlæget baseres paa Petroleum alene, vilde der i An- lægsomkostninger ikke kunne spares mere end højst 6000 Kr., nemlig paa Møllen 3000, paa Akkumulatoren maaske 2500 og paa Forlag og Automat maaske 300. Men istedenfor 600 Kr. aarlig i Driftsomkostninger vilde man i dette Tilfælde faa over 1000 Kr. til Petroleum og Smørelse og 1200 Kr. (300 Dage å 4 Kr.) til Pasning, og der vilde da næppe blive 300 Kr. til Forrentning og Afdrag af Anlægets 10,000 Kr. Heldigere vilde det dog stille sig, om man bibeholdt samme Akkumulator som ovenfor nævnt ved Vindanlæget, og man kunde engagere Passeren til at lade 15 Gange om Maaneden i de 4 mør- keste Maaneder, 12 Gange i de to Nabomaaneder, 8 i de to næste og 5 Gange i de 4 lyseste, ialt 120 Gange. Dette vilde blive 480 Kr., saa at den regulære Pasning med dagligt Tilsyn af Spændingen m. m. maaske kunde faas for 600 Kr. Petroleumsforbruget vilde blive det samme som ved daglig Petroleumsdrift, saa at Indtægts- overskudet i dette Tilfælde vilde blive 900 Kr.; men paa en Anlægs- kapital paa 13,000 Kr. vilde dette dog staa langt tilbage for et Indtægtsoverskud paa 1900 Kr. paa en Anlægskapital paa 16,000 Kr., saaledes som Forholdet er, naar Anlæget baseres paa Vind med Petroleum i Reserve. At tænke paa at basere Anlæget paa Dampkraft vilde være endnu mere urimeligt. Dampmaskinen egner sig nemlig endnu mindre til kun at bruges hver anden, tredje Dag, og Pasningen vilde her blive endnu vanskeligere. En anden Sag er det derimod, hvis der i Forvejen eksisterer en Dampmaskine eller en anden Drivkraft, bestemt til anden Virk- somhed, men istand til desuden at yde den til Elektricitetsværket fornødne Energi. Derimod er det et Spørgsmaal, hvor Grænsen ligger for den Stør- relse af Elektricitetsværker, der lige saa billig drives ved Petroleum eller Damp som med Vind. Det er let at indse, at en saadan Grænse maa findes; thi jo større Anlæget bliver, des billigere forholdsvis bliver baade Driften og Pasningen: en stor Dampmaskine leverer hver Hestekraft langt billigere end en lille; og en Mand kan ligesaa let passe et stort Anlæg som et lille. Spørgsmaalets Besvarelse afhænger derimod ikke af et andet Spørgsmaal, som i Mølletekniken ellers ligger lige for, nemlig dette: hvor stor kan det lønne sig at bygge en Mølle?