Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Andre Systemer tvivlsomme.
101
Skulde Anlæget baseres paa Petroleum alene, vilde der i An-
lægsomkostninger ikke kunne spares mere end højst 6000 Kr.,
nemlig paa Møllen 3000, paa Akkumulatoren maaske 2500 og paa
Forlag og Automat maaske 300.
Men istedenfor 600 Kr. aarlig i Driftsomkostninger vilde man
i dette Tilfælde faa over 1000 Kr. til Petroleum og Smørelse og
1200 Kr. (300 Dage å 4 Kr.) til Pasning, og der vilde da næppe
blive 300 Kr. til Forrentning og Afdrag af Anlægets 10,000 Kr.
Heldigere vilde det dog stille sig, om man bibeholdt samme
Akkumulator som ovenfor nævnt ved Vindanlæget, og man kunde
engagere Passeren til at lade 15 Gange om Maaneden i de 4 mør-
keste Maaneder, 12 Gange i de to Nabomaaneder, 8 i de to næste
og 5 Gange i de 4 lyseste, ialt 120 Gange. Dette vilde blive 480
Kr., saa at den regulære Pasning med dagligt Tilsyn af Spændingen
m. m. maaske kunde faas for 600 Kr. Petroleumsforbruget vilde
blive det samme som ved daglig Petroleumsdrift, saa at Indtægts-
overskudet i dette Tilfælde vilde blive 900 Kr.; men paa en Anlægs-
kapital paa 13,000 Kr. vilde dette dog staa langt tilbage for et
Indtægtsoverskud paa 1900 Kr. paa en Anlægskapital paa 16,000
Kr., saaledes som Forholdet er, naar Anlæget baseres paa Vind
med Petroleum i Reserve.
At tænke paa at basere Anlæget paa Dampkraft vilde være
endnu mere urimeligt. Dampmaskinen egner sig nemlig endnu
mindre til kun at bruges hver anden, tredje Dag, og Pasningen
vilde her blive endnu vanskeligere.
En anden Sag er det derimod, hvis der i Forvejen eksisterer
en Dampmaskine eller en anden Drivkraft, bestemt til anden Virk-
somhed, men istand til desuden at yde den til Elektricitetsværket
fornødne Energi.
Derimod er det et Spørgsmaal, hvor Grænsen ligger for den Stør-
relse af Elektricitetsværker, der lige saa billig drives ved Petroleum
eller Damp som med Vind.
Det er let at indse, at en saadan Grænse maa findes; thi jo
større Anlæget bliver, des billigere forholdsvis bliver baade Driften
og Pasningen: en stor Dampmaskine leverer hver Hestekraft langt
billigere end en lille; og en Mand kan ligesaa let passe et stort
Anlæg som et lille.
Spørgsmaalets Besvarelse afhænger derimod ikke af et andet
Spørgsmaal, som i Mølletekniken ellers ligger lige for, nemlig dette:
hvor stor kan det lønne sig at bygge en Mølle?