Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Samvirkende Møller. 103 med let ordnes saaledes, at Møllerne arbejde (eller hvile) hver for sig fuldstændig uafhængig af hinanden, til enhver Tid ydende det Bidrag, som enhvers Tilstand og tilfældige Vindstyrke medfører. Hver Mølle er blot forsynet med sin Dynamo med Vippeaksel og Automat saaledes som beskrevet ovenfor. Enhver Dynamos to Ledninger fører til Akkumulatoren, der atter kan staa paa et andet Sted. Hver Dynamo vil da automatisk indskyde sig selv, naar dens Spænding stiger over Akkumulatorens, og den vil give sin konstante Strømstyrke, dersom Vinden har den tilbørlige Styrke. Ellers vil den yde en Strøm, der svarer til Vindstyrken, og skulde dens Vindstyrke blive for lille, vil hver enkelt Automat afbryde hver enkelt Dynamos Forbindelse, indtil Vindstyrken atter er stor nok. Der er næppe Tvivl om, at en saadan Anordning vil paa sine Steder blive truffen; men hvor Grænsen ligger, hvor man maa foretrække at gaa til to Møller fremfor yderligere at forstørre den ene, kan vanskelig endnu angives nøjagtigt, inden der foreligger flere Erfaringer m. H. t. Møllernes Pris, Holdbarhed m. m., efterat man er kommen ind paa regulære Konstruktioner af Møller til elektrisk Drift. Fællesdriftens Omfang. De fleste Lægfolk har den Opfattelse, at Elektriciteten med Lethed lader sig fordele over store Stræk- ninger. Man kender jo Telegrafens Virksomhed i tusinde Miles Afstand, og man har læst om milevis Kraftflytning ved Niagara og andensteds. Og dog er det her, at Vanskeligheden har ligget for, at Landet kan blive delagtig i Byernes Fordele paa Elektricitetens Omraade. — Havde det været en simpel Sag at befordre Elektrici- teten gennem en Ledning eller to ud paa Landet eller fra en Cen- tralstation paa Landet ud i forskellige Retninger, vilde den for længe siden have været der. Men med den elektriske Spænding, som bruges i danske Købstæder, og som alene synes tilladt langs danske Landeveje *), vilde allerede en Forplantning paa nogle faa *) Ved Anlægget i Askov har saaledes Sogneraadet efter Anvisning fra Amtsvej- inspektøren fastsat som højere Grændse for Elektricitetsspændingen langs Sognevejene + 110 Volt.