Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

104 Et Ledningsnæts Begrænsning. Tusinde Alen til en enkelt Gaard være upraktisk eller i hvert Fald forbunden med et urimelig kostbart Ledningsnæt. Tænker man f. Eks. paa en Gaard, der ligger blot 1000 Meter fra en Centralstation, hvorfra Gaarden alene skal forsynes med Elektricitet med en Spænding paa 110 Volt, og vil man f. Eks. kunne drive en Tærskemaskine å 3 HK med Strømmen, da maatte der bygges en Linie med 2 Kabler paa 50 mm. Tværsnit, hvad der vilde koste over 2000 Kr. (foruden selve Motoren og Lednings- nættet paa Gaarden); og man vilde dog have et Spændingstab paa 20—30 Volt, et Energitab paa over 20 %. Samtidig Brug af Elek- tricitet til Lys vilde være umulig, da Lyset vilde være ganske util- fredsstillende; og selv naar der ikke bliver tærsket, vil man ikke kunne tænde en halv Snes Lamper, før Spændingstabet er gene- rende m. H. t. Lysstyrken. Har man en Spænding paa 220 Volt at gaa ud fra, vil man kunne nøjes med to Ledningstraade paa 20 mm.; men selve denne Linie vil dog koste over 1000 Kr., og ved nævnte Tærskning vil man lide et Spændingstab paa mere end 22 Volt, hvilket dog her kun er et Energitab paa 10 °/0; men heller ikke her vil man kunne have noget tilfredsstillende Lys ved Siden af hint Arbejde. Fremgangsmaaden ved Niagara og andensteds for at naa ud paa saadanne og større Afstande er da den, at man anvender Elek- tricitet ved meget høj Spænding; men bl. a. fordi den er livsfarlig, maa den først transformeres, inden den kan bruges paa Gaarden. Dette vilde, selv om saa høj Spænding ved Lov blev tilladt her i Landet, imidlertid blive altfor omstændeligt for Danmarks spredte Befolkning, og det kan næppe tænkes anvendt, inden denne er bleven mange Gange saa talrig, saa at den transformerede Elektri- citet kan fordeles til mange paa et Sted, uden at den derefter skal sendes ud gennem ret lange Ledninger. Der bliver derfor her i Landet indtil videre næppe nogen anden Fremgangsmaade end den, at der oprettes smaa Fællesværker paa Steder, hvor der bor flere i Nærheden af hinanden, og Gaard værker paa enkelt liggende Gaarde. Det ovenfor beskrevne Værk har godtgjort, at et Fælles værk kan være baade praktikabelt og rentabelt. Der er for Tiden en Mellemting mellem et Fællesværk og et Privatværk under Opførelse i Vallekilde, hvor Ejerne af Højskolen d’Hrr. Povl og Niels Hansen lader opføre et lignende Værk som det i Askov, baseret paa Vindkraft og med Petroleum i Reserve,