Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Drift af Landbrugsmaskiner. 105 dog med Toledersystem å 110 Volt, og bestemt dels til Højskolens og Avlsbrugets Forsyning med Lys og med Arbejdskraft ved Elektro- motorer og dels til Elektricitetssalg til nogle Naboer. Endelig er, væsentlig ved Forsøgsmøllens Initiativ, et Gaard- værk under Opførelse hos Gaardejer Boesen i Askov; og hermed er det navnlig Hensigten at faa undersøgt, hvor langt ned i Stør- relse det kan lønne sig at gaa med saadanne Værker. Betydningen af landlige Elektricitetsværker. Bortset fra den Behagelighed og Nytte, som er knyttet til det elektriske Lys, og som er af ikke mindst Værd i Stalde og Lader, kan man sammenfatte den Nytte, der kan ventes af landlige Elektricitetsværker, i to Hovedgrupper: 1) til Drift af Landbrugsmaskiner og 2) til Ophjælpning af landligt Haandværk og Husflid. Om det i nogen nær Fremtid vil lønne sig at bruge Elektricitet til egentlige Markarbejder, er vist tvivlsomt. Saadanne Anordninger findes ganske vist paa nogle tydske Godser og andre Steder, hvor man med store Omkostninger har etableret Værker og Lednings- næt med høj Spænding og Transformatorer under Ledelse af Inge- niører ell. lign. Hvorvidt saadanne — man kan vel sige — stor- industrielle Anlæg paa Landbrugets Omraade betaler sig, maa staa hen; men i hvert Fald har de næppe synderligt Ærinde til danske Forhold. Det ligger m. H. t. vort Landbrug betydelig nærmere at tænke paa de Arbejder, der er at udføre paa Gaarden selv: Tærskning, Rensning, Hakkelseskæring, Kageknækning, Roeraspning, Pumpning m. m. Denne Slags Arbejder kan udføres ved Elektromotorer med langt større Bekvemmelighed og Jevnhed end med de i Landbruget almindeligst anvendte Drivkræfter; og der kan ingen Tvivl være om, at man mere og mere vil tage Elektromotorerne i Brug, til- med fordi de saa let kan anbringes uden at stille de Krav til ud- strakte Transmissioner, som er uadskillelig knyttet til mekaniske Drivkræfter. I Byernes Industri mærkes en Bevægelse bort fra de mekaniske Transmissioner til en elektrisk Anordning, hvorved der fra en Dynamo fordeles Strøm til forskellige Elektromotorer, der driver