Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
106 Et Gaardelektricitetsværk. hver sin Arbejdsmaskine; og dog befinder disse sig forholdsvis langt mere samlet paa Værkstedet end Arbejdsmaskinerne i en Gaard. Dertil kommer, at det lille Landbrugs to hyppigste Kraftkilder, Vindmotoren og Hestegangen har en umaadelig langsom Bevægelse, den første en Snes Omdrejninger i Minuten, den sidste lige ned til 3. Da Arbejdsmaskinerne ofte kræver stor Omdrejningshastig- hed, f. Eks. en Tærskemaskine, 1200 Omdrejninger, bliver Trans- missionerne fra de langsomme Kraftmaskiner saare omstændelige og kraftspildende. Kan man derimod faa Elektricitet fra et Fællesværk, indskrænker Gaardanlæget sig til et næppe synligt Ledningsnæt med Lamper og et Par Elektromotorer, der kun fylder lidt. Den ene er faststaaende og bestemt til at drive Tærskemaskine. En anden mindre, som man ret let kan flytte omkring med, hvis man ikke foretrækker at anskaffe 2 eller 3, kan drive lettere Arbejdsmotorer. Har man derimod ingen Adgang til Elektricitet, f. Eks. fordi Gaarden ligger for enligt, bliver Spørgsmaalet, om det kan lønne sig at anlægge et lille Elektricitetsværk for Gaarden alene. Paa Grundlag af de ovenfor beskrevne Erfaringer kan man med temmelig stor Sikkerhed angive Indretningen af et saadant Gaardværk og beregne Anlægsomkostningerne derved. En firvinget Mølle anbringes paa et slankt Stativ lidt fra Gaarden (jfr. S. 91). I et Rum forneden i Stativet befinder Vippe- forlag (S. 94), Dynamo og Selvafbryder (S. 93) sig, og herfra gaar et Par Ledninger ind i Gaarden. Her findes en Akkumulator til 45 eller 60 Volt Spænding, et Ledningsnæt med Lamper i Stuehus og Udhuse, en større Elektromotor til de større Arbejder og en eller to mindre til de smaa. Akkumulatoren er stor nok til at holde ud med Lys og Smaaarbejder 4—5 Døgn; men for Tilfælde af længere Vindstiller findes der ved Møllen en Hestegang, der kan drive Dynamoen. Under almindelige Forhold vil der da meget sjelden appelleres til Hestene (jfr. S. 98). Derimod maa de sværere Arbejder som Regel kun udføres i Blæst, i hvert Fald ikke i ret mange Timer; thi ellers tømmes Akkumulatoren. Men der stilles betydelig mindre Fordringer til Blæstens Beskaffenhed ved denne Drift, end hvor en Mølle direkte trækker Maskinerne. For det første vil stærk Blæst eller Storm ikke levere mere Elektricitet end normal Blæst (jfr. S. 94—97), og dernæst løber Elektromotoren med samme Hastighed altid — selv om Vinden rent forsager, da