Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bekostning og Nytte.
107
Strømmen i dette Tilfælde kommer fra Akkmulatoren, der i det
hele enten modtager det Overskud, som Vinden giver, eller yder
det Underskud, som behøves ved upaalidelig Vind. Kort sagt en
Vejrmølle vil med elektrisk Drift kunne bruge baade stærkere og
svagere Vind end med mekanisk. Og en Hovedsag, saavel for
Tærskemaskiner som for de andre Maskiner, er, at de ved saadan
Drift gaar fuldkommen jevnt.
Ligeledes kan Omkostningerne ved et saadant Anlæg temmelig
sikkert beregnes. For en almindelig Bondegaard vil de kunne an-
slaas omtrent saaledes:
Mølle og Hestegang....................... c. 1300 Kr.
Dynamo...................................... 500 -
Automat, Strømtavle, Ledningsnæt............. 500 -
Akkumulator.................................. 500 -
2 Elektromotorer............................. 700 -
Ialt. . . 3500 Kr.
Betydeligt vanskeligere er det at bedømme den Nytte, man
kan have af et saadant Værk.
Hvad Lyset angaar, vil man nok kunne angive Værdien af
den Petroleum, som vil spares. Vanskeligere bliver det at vurdere
den øvrige Bekvemmelighed og Brandsikkerhed, som opnaas. Heller
ikke ved nogen, hvor længe det vil vare, inden Brandforsikringssel-
skaberne tager tilstrækkelig Hensyn til, at der ikke findes Petroleum
i Gaarden. Vistnok har den famøse Kortslutning givet mange en
Forestilling om, at Elektricitet skal være ligesaa farlig; men hvem
der kender lidt til Sagen, vil vide, hvor vanskeligt det kan være
ligefrem med sin bedste Villie at faa Elektriciteten til at tænde
Ild paa.
Aller vanskeligst er det dog at anslaa Værdien af de Arbejder,
som et saadant Gaardværk vil komme til at udføre. Meningerne
herom er saare delte. Man kan træffe paa én, der siger, at man
kan godt nøjes med sin gamle Hestegang, og at Hestene alligevel
ikke har stort andet at bestille om Vinteren. En anden siger: jo,
jeg sætter nok Pris paa at kunne skaane mine Heste, især i daar-
ligt Vejr, og Manden, der gaar og driver dem. Desuden vil Ar-
bejdet gaa ganske anderledes præcist og kvikt fra Haanden med
den jevne og uforstyrrede elektriske Drift.
Ligesom Folk af Naturen er meget forskellig oplagte til at
bruge Maskiner, saaledes vil det uden Tvivl ogsaa gaa her, at man
vil være ulige godt skikket til at drage Udbytte af saadanne Anlæg