Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Bekostning og Nytte. 107 Strømmen i dette Tilfælde kommer fra Akkmulatoren, der i det hele enten modtager det Overskud, som Vinden giver, eller yder det Underskud, som behøves ved upaalidelig Vind. Kort sagt en Vejrmølle vil med elektrisk Drift kunne bruge baade stærkere og svagere Vind end med mekanisk. Og en Hovedsag, saavel for Tærskemaskiner som for de andre Maskiner, er, at de ved saadan Drift gaar fuldkommen jevnt. Ligeledes kan Omkostningerne ved et saadant Anlæg temmelig sikkert beregnes. For en almindelig Bondegaard vil de kunne an- slaas omtrent saaledes: Mølle og Hestegang....................... c. 1300 Kr. Dynamo...................................... 500 - Automat, Strømtavle, Ledningsnæt............. 500 - Akkumulator.................................. 500 - 2 Elektromotorer............................. 700 - Ialt. . . 3500 Kr. Betydeligt vanskeligere er det at bedømme den Nytte, man kan have af et saadant Værk. Hvad Lyset angaar, vil man nok kunne angive Værdien af den Petroleum, som vil spares. Vanskeligere bliver det at vurdere den øvrige Bekvemmelighed og Brandsikkerhed, som opnaas. Heller ikke ved nogen, hvor længe det vil vare, inden Brandforsikringssel- skaberne tager tilstrækkelig Hensyn til, at der ikke findes Petroleum i Gaarden. Vistnok har den famøse Kortslutning givet mange en Forestilling om, at Elektricitet skal være ligesaa farlig; men hvem der kender lidt til Sagen, vil vide, hvor vanskeligt det kan være ligefrem med sin bedste Villie at faa Elektriciteten til at tænde Ild paa. Aller vanskeligst er det dog at anslaa Værdien af de Arbejder, som et saadant Gaardværk vil komme til at udføre. Meningerne herom er saare delte. Man kan træffe paa én, der siger, at man kan godt nøjes med sin gamle Hestegang, og at Hestene alligevel ikke har stort andet at bestille om Vinteren. En anden siger: jo, jeg sætter nok Pris paa at kunne skaane mine Heste, især i daar- ligt Vejr, og Manden, der gaar og driver dem. Desuden vil Ar- bejdet gaa ganske anderledes præcist og kvikt fra Haanden med den jevne og uforstyrrede elektriske Drift. Ligesom Folk af Naturen er meget forskellig oplagte til at bruge Maskiner, saaledes vil det uden Tvivl ogsaa gaa her, at man vil være ulige godt skikket til at drage Udbytte af saadanne Anlæg