Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
Emne: Nielsen og Lydiche
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Anvendelser af Vejrmoller.
25
skæring, Kageknusning, Pumpning og noget Snedkeri, da kan For-
søgsmøllen ved den Konsultation, som af sig selv liar udviklet sig
i disse Henseender, maaske bidrage noget til Forbedring og større
Udbredelse af saadanne Møller. Anvendelsen er ganske betydelig i
visse Egne af Landet, navnlig i det vestlige Jylland. Mangen en
Gaardejer, der har anvendt 1000 å 1400 Kr. paa en Husmølle med
Kværn, Tærskeværk og Hakkelsemaskine, har udtalt, at der ikke
var mange Penge, han havde anvendt saa godt som disse. Vistnok
maa man ved disse Anvendelser bruge Vindens Kraft, medens den
eksisterer, og man maa derfor udvise nogen Paapassenhed med at
laa tilstrækkeligt Arbejde besørget itide; men det sparer betydeligt
i Arbejdskraft og dette netop af den sværeste Art som Menneske-
arbejde betragtet.
Alene til dette Brug vil der sikkert blive et større og større
Antal af Husmøller anbragt ud over Landet, hvad der foruden i
den billige Drift tillige er begrundet i, at en Husmølle er en af de
lettest haandterlige Motorer, der gives, let at sætte i Gang, næsten
uden Pasning og let at stanse. Den Motor, som under Landbofor-
hold snarest kan tænkes anbragt til lignende Arbejder, Petroleums-
motoren, er ikke alene dyrere i Anskaffelse og meget dyrere i Drift,
men et sandt Monstrum at passe i Sammeligning med en Vind-
motor. Den har ganske vist det Fortrin, at den kan sættes i Gang
til enhver Tid, hvad Vindmotoren ikke kan (Vindstille); men Er-
faring viser, at der ogsaa kan ødsles umaadelig med Tid og Taal-
modighed paa at sætte Petroleumsmotoren i Gang, selv om det er
en øvet Mand, der passer den, og endnu mere, naar dens Pasning
— saasom i det lille Landbrugs Tjeneste — kun skulde være en
mindre Brøkdel af det Arbejde, en Mand har at gøre.
Men der er intet Spørgsmaal om, at Vindkraften vil blive ud-
nyttet til mange andre Ting end de nævnte, som væsentlig ere af
agronomisk Art og dette baade af Landbrugere og af Landboere i
det hele.
Saadanne Anvendelser vil kunne henføres under to Grupper: at
tage Energien til Hjælp saaledes, at det enkelte Menneske ved denne
Hjælp vil kunne udrette mere end ellers, og at bruge Energien til
at gøre visse billige Ting mere værdifulde.
Under den første Gruppe hører jo den allerede nævnte Tærskning,
Hakkelseskæring, Savning osv. Saadanne Anvendelser ville nu sik-
kert selv arbejde sig frem, men endnu flere ville komme til ved saa-
danne Arbejder, hvortil det kan lønne sig at anskaffe Akkumulator.