Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

34 Trykresultantens Retning findes. Vægtstangen spiller op og ned mellem Stoppeskruerne. Man maa kun se at tilpasse Ligevægten saaledes, at man skønner, at Tilbøje- ligheden til at gaa op imod øverste Skrue og ned imod nederste Skrue er lige stor. Vil man nu — som jeg først forsøgte — bestemme Trykresul- tantens Retning derved, at man maaler to paa hinanden vinkelrette Komposanters Størrelse for deraf at beregne baade Trykresultantens Størrelse og Retning, viser det sig, at Maalingerne ikke ere tilstræk- kelig sikre til at give Retningen nøjagtig nok. Den nøjagtigste Bestemmelse har jeg opnaaet ved at bruge Vindtrykapparatet paa en Maade, som oplyses ved Fig. 18, der skematisk forestiller Apparatet set ovenfra; v er Vindstraalen, a Apparatets vandrette Aksel, p Pladen, hvorpaa Vinden trykker, r Trykresultantens Retning bestemmes. Trykresultantens ukendte Retning og n Pladens Normal. Er nu p fæstet i en eller anden bestemt Stilling over a, kan man dreje hele Skiven med Akse og Plade saaledes, at Aksen a og Trykresultanten r falde sammen. Dette yttrer sig deri, at her er Ligevægt uden Lodder. Drejes derimod a til højre for r, fører Tryk- resultanten Pladen til venstre; og drejes a til venstre for r, fører den Pladen til højre. Efterat denne Ligevægtsstilling er opsøgt, giver Aflæsningerne baade af Skivens (o: Akslens) og Pladens Stilling Midler til at beregne dels Vindstraalens Indfaldsvinkel up, som vi ville kalde u, dels Tryk- resultantens Vinkel med Pladens Normal, Vinklen rn, som vi ville kalde r. Der er, for at opnaa tilstrækkelig Nøjagtighed, forskellige For- holdsregler at tage, saasom følgende. Den Stilk, som bærer Pladen, modtager af Luftstrømmen et Tryk, som maa studeres for hver særlig Stilling af Apparatet og senere holdes i Ligevægt ved for- nøden Belastning paa eller Aflastning af Vægtskaalen. Endvidere kan man ikke stole paa, at Vindstraalen er fuldkommen parallel med Blæsecylinderens Akse; derfor tages, efterat Straalens Retning er bestemt saa godt som muligt, alle disse Maalinger symmetrisk parvis i Forhold til Straalen. Skulde der altsaa være taget lidt Fejl af Straalens Retning, bliver den ene Aflæsning lige saa meget for stor, som den anden er for lille; og Middeltallet maa komme