Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Andre Mølleformer. 49 Som almindelig Regel for Vingens Bøjning eller Knæk tror jeg efter de foretagne Maalinger at kunne angive, at man kan bøje 1/8 å 1/4 af Bredden; og at Knækket skal være saa stærkt, at hvis en Snor spændes over de to Rande, da bliver Afstanden fra det bøjede Sted af Vingefladen til Snoren x/40 Vso Snorens Længde. Denne Afstand, som fremtidig vil blive kaldt Pilen, bør altsaa være c. 4 °/0 af Vingebredden. Er Bøjningen ikke skarp, maa man maale fra det Punkt, som vilde faas ved at forlænge de Lo Pladedele til de skære hinanden. Afstanden fra Bøjningen til Snoren, Pilen, bliver altsaa i dette Tilfælde mindre end 4 % af Vingebredden. Det er paafaldende, at en saa ubetydelig Bøjning kan have en saa stor Indflydelse paa Arbejdsevnens Størrelse; men dette beror som anført paa, at den lille Bøjning forvandler Trykresultantens Afvigelse fra at være »ugunstig« til at være »gunstig«. Efterat vi nu ere satte istand til ad Beregningens Vej at be- stemme en Mølles Arbejdsevne, kunde det være paa sin Plads — inden vi søge andre Spørgsmaal, saasom det om Vingeantallet, nær- mere besvarede — at undersøge, om der skulde gives helt andre Mølleformer med stor Arbejdsevne, og navnlig fremstiller sig Spørgs- maalet om den saakalte horisontale Mølle, det vil sige, en Mølle, hvis Vinger gaar i en vandret Bane, altsaa omkring en lodret Aksel. Der er mange, som have kastet sig over Konstruktionen af en saadan. Fordelen skulde da nærmest bestaa i, al man behøvede en Aksel færre; thi den vertikale Mølles Vingeaksel er jo vandret og først den anden er lodret, hvad den horisontale Mølles første Aksel er. Det foresvæver maaské tillige en og anden, at man kunde spare sig at stille den horisontale Mølle i Vinden; men om end dette kunde tænkes, er det dog ikke Tilfældet med de fleste Pro- jekter i denne Retning. For nemlig at bringe Vingerne til at ar- bejde paa hele deres Bane og navnlig for at undgaa, at de paa noget Punkt gøre Modstand, maa en saadan Mølle være forsynet med en Mekanisme, som give Vingebrædderne forskellige Stillinger paa de forskellige Steder af deres Bane, og disse Steder staa selv- følgelig i Forhold til Vindretningen, hvorefter hin Mekanisme maa indstilles og omstilles, alt efter Vindretningen. En Form, der har været tilsigtet af flere, er antydet i Fig. 23. Poul la Cour: Forsøgsmøllen. 4