Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
56 Vingernes Antal. 15°. Men Nyttevirkningen pr. Fladeenhed er nu betydelig mindre (58 g. ni.), end naar man kun fylder x/6 af Cirklen med Vingeflader og lader dem løbe hurtigere. Dersom man lader Vingen være lige bred foruden og forinden, vil dens Bredde, hvis den i Enden fylder 1/6, aabenbart fylde x/3 paa Midten; og man kunde spørge, om der ikke herved tabes i Nyttevirkning; men naar det først erindres, at Hastigheden paa Mid- ten kun er halv saa stor som ved Vingespidsen, viser Tabellen, at dersom en 4-vinget Mølle har Vingespidshastighed 2.4 og Midtvinge- hastighed paa 1.2, vil man her uden Tab kunne fylde Cirklen til Vs (thi man faar baade for 4 og for 8 Vinger 52 og 52), det vil sige, man taber ikke i Nyttevirkning ved at lade Vingen være lige bred hele Vejen; thi da de indre Dele have en mindre Hastighed, taales der her en større Udfyldning af Cirklen. En anden Sag er det, at hver Fladeenhed giver mindre Arbejde, jo nærmere den er ved Akslen, (jfr. Tabellen S. 41); men paa den anden Side giver en Fladeenhed her ogsaa en svagere Vindresultant og altsaa mindre Tryk og Fare for Brud paa Vingen. Der er der- for ingen Grund til, at man ikke skulde udnytte Arealet længere inde paa Vingerne, og det er rimeligt at give dem samme Bredde eller omtrent samme Bredde som længere ude, da deres Nyttevirk- ning ikke nedsættes herved. — Derimod er der heller ikke Grund til at gaa helt ind til Akslen, thi f. Eks. de Fladedele, der kun have en Hastighed af 0.4 af Vindens, give kun meget lidt, (x/6 af dem i Vingespidsen), hvorimod de, der have en Hastighed paa 0.8 nok ere værd at tage med, idet de give næsten Halvdelen af Nyttevirkningen i Vingespidsen. Har denne en Hastighed paa 2.4 Gange Vindens, kunde det altsaa være rimeligt at sætte Vingeflade paa — lad os sige — de yderste 3 Fjerdedele af Vingen. Det kunde have sin Interesse at undersøge Forholdet mellem en 4-vinget og en 8-vinget Mølle, hvor Vingebredden som ved om- staaende Maalinger er x/2l af Cirkelonikredsen. Den 4-vingede, hvis Vingespids bør løbe med 2.4 Gange Vindens Hastighed, giver yderst el Arbejde paa 77 og paa Midten et Arbejde paa 52. Den 8-vingede, hvis Spids bør gaa 1.6 Gange Vindens, giver yderst 58, paa Midten 40 pr. Fladeenhed. Hins Arbejdsevne pr. Fladeenhed forholder sig altsaa til dennes omtrent som 4 til 3; men ere Vingerne lige store, har den 8-vingede dobbelt saa stort Areal, og altsaa forholder den 4-vingedes Arbejde sig til den 8-vingedes som 4 til 6 eller som 2 til 3. Vilde mail nu forstørre den 4-vingede saa meget, at den fik