Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Trykcentret. 67 Pladen lidt højre om, bliver Vinklen mellem v og a b større, og da kan Trykket paa b c ikke holde Ligevægt med Trykket paa a c, saa at Pladen vender tilbage; og drejes Pladen lidt venstre om, bliver hin Vinkel mindre, og da er Trykket paa b c større end Trykket paa a c, saa at Stillingen atter indtages. Med en plan Plade fand- tes saaledes: Vinklen mellem Vind og Plade 1,0° 26° 37° 63° 90° Forholdet mellem bc og ab O.24 0.30 O.37 O.43 0.50 Trykcentret ligger altsaa kun i Midten, naar Vinden kommer lodret ind paa Pladen, men ellers ligger Trykcentret nærmere ved Forkanten end ved Bagkanten, eller med andre Ord: Trykket paa hver Fladeenhed er større paa Pladens forreste end paa den bage- ste Del. Aarsagen hertil er rimeligvis hovedsagentlig at søge i den Omstændighed, at Sugningen paa Læsiden er størst paa den forreste Del af Pladen. Denne Omstændighed kan ikke have nogen Indflydelse paa de tidligere Beregninger og Angivelser af et Vindfangs Arbejdsevne eller Fremdrift. Hertil er Trykkets Størrelse og Retning alene afgørende, saaledes som det ovenfor er vist. Om Angrebspunktet ligger nærmere ved Vingens Forkant eller fjernere, er i denne Henseende ligegyldigt. Derimod kan det have adskillig Betydning for Møllevingens Kon- struktion og Holdbarhed, og der er derfor for- uden ovennævnte Forsøg med en plan Plade lige- ledes gjort Forsøg med den tidt omtalte Knæk- og Plade 13° 19° 28° 36° 45° 56° 70° 90° Og a b 0.28 0.31 0.34 0.37 0.40 0.44 0.48 0.50 en lignende Forskydning af Trykcentret henimod Forkanten, naar Vinden falder skraat ind, om end næppe saa stærk som ved den plane Plade. Ogsaa her viser det sig, at den gamle Vingeform har været rig- tig truffen. Man er uden Tvivl kommen ind paa den derved, at man først har brugt Sejl paa det Hæggeværk, der følger efter Vinge- bjælken. Dernæst har man forlænget Vingefladen ved at føje Storm- brædder til Bjælkens Forkant. Man har her været saa heldig ikke alene at give Vingefladen det Knæk, som nu viser sig at være af saa stor Betydning, men Forkanten (Stormbrædtfladen) er ganske naturlig bleven adskilligt smallere end den bageste Del af Vingen 5* Fig. 26. En Plades Trykcentrum. plade. Her faas: Vinklen mellem Vind Forholdet mellem b c Her er altsaa