Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Trykcentret.
67
Pladen lidt højre om, bliver Vinklen mellem v og a b større, og
da kan Trykket paa b c ikke holde Ligevægt med Trykket paa a c,
saa at Pladen vender tilbage; og drejes Pladen lidt venstre om, bliver
hin Vinkel mindre, og da er Trykket paa b c større end Trykket
paa a c, saa at Stillingen atter indtages. Med en plan Plade fand-
tes saaledes:
Vinklen mellem Vind og Plade 1,0° 26° 37° 63° 90°
Forholdet mellem bc og ab O.24 0.30 O.37 O.43 0.50
Trykcentret ligger altsaa kun i Midten, naar Vinden kommer
lodret ind paa Pladen, men ellers ligger Trykcentret nærmere ved
Forkanten end ved Bagkanten, eller med andre Ord: Trykket paa
hver Fladeenhed er større paa Pladens forreste end paa den bage-
ste Del. Aarsagen hertil er rimeligvis hovedsagentlig at søge i
den Omstændighed, at Sugningen paa Læsiden er størst paa den
forreste Del af Pladen.
Denne Omstændighed kan ikke have nogen Indflydelse paa de
tidligere Beregninger og Angivelser af et Vindfangs
Arbejdsevne eller Fremdrift. Hertil er Trykkets
Størrelse og Retning alene afgørende, saaledes som
det ovenfor er vist. Om Angrebspunktet ligger
nærmere ved Vingens Forkant eller fjernere, er i
denne Henseende ligegyldigt. Derimod kan det
have adskillig Betydning for Møllevingens Kon-
struktion og Holdbarhed, og der er derfor for-
uden ovennævnte Forsøg med en plan Plade lige-
ledes gjort Forsøg med den tidt omtalte Knæk-
og Plade 13° 19° 28° 36° 45° 56° 70° 90°
Og a b 0.28 0.31 0.34 0.37 0.40 0.44 0.48 0.50
en lignende Forskydning af Trykcentret henimod
Forkanten, naar Vinden falder skraat ind, om end næppe saa stærk
som ved den plane Plade.
Ogsaa her viser det sig, at den gamle Vingeform har været rig-
tig truffen. Man er uden Tvivl kommen ind paa den derved, at
man først har brugt Sejl paa det Hæggeværk, der følger efter Vinge-
bjælken. Dernæst har man forlænget Vingefladen ved at føje Storm-
brædder til Bjælkens Forkant. Man har her været saa heldig ikke
alene at give Vingefladen det Knæk, som nu viser sig at være af
saa stor Betydning, men Forkanten (Stormbrædtfladen) er ganske
naturlig bleven adskilligt smallere end den bageste Del af Vingen
5*
Fig. 26. En Plades
Trykcentrum.
plade. Her faas:
Vinklen mellem Vind
Forholdet mellem b c
Her er altsaa