Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

68 Smigforandrende Vinger. (Sejlfladen), hvorved Vingebjælken har befundet sig nogenlunde i Trykcentret, og Vridning og Vold paa Vingefladen har saaledes været mindst mulig. Da man senere er gaaet over til Selvsvikning med Jalousier, har man samtidig ment at burde anbringe disse saaledes, at de hvilede mod Vingebjælken med deres Midte, i den Mening, at de saa vare i Ligevægt, og der altsaa ikke blev saa megen Vridning paa Vingen. Dette viser sig imidlertid nu at være fejlagtigt, naar Møllen gaar. Kun naar Vinden kommer lige ind, og saa endda, hvis der ingen Smig var, vilde der være Ligevægt paa Midten af Jalousierne; men naar Møllen gaar — og det gør den jo i Reg- len, naar den er paasejlet —, saa skal Forkanten være smallere end Bagkanten. Vilde man gøre dette ganske nøjagtigt for den ideale Mølles Vedkommende, og kaldes Afstandene fra Akslen x/3, 2/s 1 (o: Vingespidsen), vilde disse Punkter under Maksimumsarbejde have Hastighederne 0.8, 1.6 og 2.4 Gange Vindens med Smig 20°, 15° og 10° og med resulterende Vindvinkel mod Vingeplanet (S. 36) paa Sl1^0, 32° og 221/2° altsaa resulterende Vindvinkel med de tre Ste- der af Vingefladen paa 31 \l2 °, 17° og 12 % °. Hertil svarer, naar Vingebredden kaldes 1, i Henhold til ovenstaaende Forsøg, følgende Afstande fra Forkanten til Trykcentret 0.35, O.so og 0.28. Vil man ikke tage det saa nøje — og dertil er der næppe Grund, tilmed da Vingebjælken selv har Bredde —, kan man lade Vingens Forside være imellem x/4 og x/3 af hele Vingebredden, alt- saa Bagsiden 2—3 Gange saa bred som Forsiden. Tage vi nu paany den Opgave op, at indrette den 4-vingede ideale Mølle saaledes, at den forener sin store Arbejdsevne ved Normalgang (Vingespidsens Hastighed 2,4 Gange Vindens) med en stor Fremdrift ved langsommere Gang eller Stilstand, da kan dette paa mindre Møller — og det er jo saadanne, der stundom ere uden menneskelig Betjening — opnaas meget simpelt derved, at den hele Vingeflade kan dreje sig om Hængsler anbragte paa Vingebjælkens Forside. Hængslerne maa da være fæstede omtrent 0.3 af Vinge- bredden fra Vingens forreste Kant. Da vil Vingefladen, naar Møllen staar stille, indstille sig af sig selv med et meget stort Smig og give en stærk Fremdrift, hvorimod Vingefladen indstiller sig med mindre og mindre Smig, jo hurtigere Møllen gaar, og jo mere den resul- terende Vind derfor kommer ind mod Vingens Forkant. Paa Vingebjælken bør anbringes nogle Stoppere, som navnlig hindrer Smiget i at blive altfor stort; og Vingefladen selv bør ved et Lod