Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

 Smigforandrende Vinger. 69 være afballanceret saaledes, at den ikke paa Grund af Tyngden drejer sig til nogen af Siderne. Man ser da Vingerne rette sig efter enhver Svækkelse af Vinden, idet de under en saadan indstille sig med større Smig, og Møllen gaar da ikke let i Staa. Sker dog dette i meget svag Vind, vil Møllen atter komme i Gang, uden at Vinden behøver at naa nogen synderlig Styrke. En lille Model af en saadan Mølle er prøvet i den kunstige Luftstrøm og befundet at fungere korrekt og, naar den staar stille med 45 Grader Smig, at have 3 Gange saa stor Fremdrift, som Nor- malmøllen, og naar den gaar, at have omtrent samme Arbejdsevne som denne. En lignende større Mølle har i Løbet af Sommeren gjort Tjene- ste ved en Vandpumpning i Skibelund og ligeledes fungeret, som det efter det foregaaende var at vente. Endvidere er det prøvet at lade Stormbrædderne alene dreje sig om en Aksel (Tap) parallel med Vingebjælken, men paa el saadant Sted af Brædtet, al de i Henhold til det foregaaende indstille sig til en ideal Vingeflade, naar Møllen har sin rette Hastighed, hvorimod de ved langsommere Gang eller i Stilstand indstille sig med meget stort Smig og altsaa give stærk Fremdrift. En saadan Ændring er foretaget ved nævnte Mølle i Skibelund. Den ses paa Fig. 27 i Stilstand; hvor Stormbrædderne have indstillet sig med stort Smig. Klapperne ere naturligvis af ballancerede m. H. t. Tyngden. Erfaringen med disse smigforandrende Vinger er dog endnu saa kortvarig, at der ikke kan siges noget sikkert om deres Hen- sigtsmæssighed ; men her ligger aabenbart en Opgave for Konstruk- tører af mindre Møller, nemlig at bygge Vingerne saaledes, at Møl- len forbinder den ideale Mølles store Arbejdsevne med Vindrosens stærke Fremdrift i Smaavind. Opgaven kan tænkes løst enten ved en liggende umiddelbar Selvindstilling af Pladerne som foran an- givet eller ved en Modifikation af den selvvirkende Mekanisme, som flere Konstruktører bruge til at aabne radielt stillede Klapper, 9: give dem større Smig, naar Vindfanget vil gaa for hurtigt. Modifi- kationen skulde da gaa ud paa, at Klapperne ikke alene faa større Smig, naar de gaa for hurtigt, hvad der er godt nok, thi da tage de Bagvind og hæmmes, men de maa ogsaa faa større Smig, naar de gaa for langsomt; thi derned nil opnaas større Fremdrift. Men med ret Fart skulde Pladerne saa have deres mindste Smig, og dette skulde gerne være det ideale, saa at den ideale Hastighed bliver den normale.