Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

70 Mølleakslens Heldning. Som bekendt er Mølleakslen i Reglen ikke vandret, men den helder saaledes, at de nedadvendte Vinger kunne gaa fri af Mølle- kroppen, som næsten altid er betydelig videre forneden end foroven. Ofte rejses det Spørgsmaal, om Møllen ikke ved denne Akslens Skraahed taber adskilligt i Arbejdsevne. Ved Undersøgelsen af dette Spørgsmaal maa man naturligvis holde den Omstændighed udenfor Betragtningen, at der dannes et delvist Vindstille foran et- hvert fast Legeme, og at Møllekroppen der- for hindrer den fri Vinds Virkning paa de nedadvendte Vin- ger. Denne Omstæn- dighed er jo saa paa- faldende, at man ofte giver Kludesejlsvinger intet eller endog et negativt Smig i Vinge- spidsen, hvad der, som tidligere paavist (S. 48), er tilstedeligt, for at undgaa, at Sej- lene klapre, naar de gaa forbi Møllekrop- pen. — Det Tab, som dette Vindstille foraar- sager, lader der sig vanskelig sige noget alment om, da det i høj Grad beror paa Fig. 27. Eu Mølle med selvindstilleligt Smig. Møllekroppens Foi’lll og Størrelse. Vi maa altsaa her holde os til Spørgsmaalet om, hvilken Betydning selve Heldningen af Vindfang og Aksel har. Betydningen heraf kan undersøges ved Regning paa lignende Maade som Beregningerne af Arbejdsevnen S. 37 — 41. Paa Fig. 28 forestiller AB til venstre Vingeplanet set fra den Side, hvor Vin- gerne gaa nedad, medens AB til højre i Figuren forestiller Vinge- planet set fra den Side, hvor Vingerne gaa opad. C er den skraat liggende Aksel. Vingen o rager nu vandret ud til Siden (ses fra