Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Mølleakslens Heldning. 71 Enden). Den paavirkes af Vinden vo. Er Vingespidshastigheden om nu 2.4 x vo, faar Vingen en Modvind lig mo, og den resulterende Vind bliver ro. Dersom derimod Vinden var parallel med Akslen, altsaa v*o, vilde den resulterende Vind have været (den punkterede) r'o. Man ser nu af Figuren, at paa den nedadgaaende Vinge (til venstre) er den resulterende Vind ro længere (o: stærkere) end den resulterende Vind r*o vilde være, hvis samme Vind var parallel med Akslen, men den kommer til at danne en mindre (altsaa mindre gunstig) Vinkel med Akslen. Paa den opad gaaende Vinge (til højre) derimod ses, at den resulterende Vind ro er svagere, end den vilde være (r'o), men dens Retning er gunstigere. Beregner man for en given Heldning af Aks- len, først 10° og senere 20°, Arbejdsevnen, viser det sig, at disse to Omstændigheder (nemlig at den resulterende Vind er stærkere, men har ugunstigere Retning og om- vendt) omtrent ophæve hin- anden. Dog saaledes, at Forøgelsen af den resulterende Vinds Styrke gavner mere end dens Retnings Ugunstighed skader, saa at den nedadgaaende Vinge endog giver et lidt større Arbejde end den skulde, medens den opadgaaende giver noget mindre; og Middel- tallet er for 10° Akseskraahed det samme som uden Skraahed, nemlig 102 g. m. (jfr. S. 41), medens det for 20° Akseskraahed er 100 gr. m. Da det ved Bremsedynamometerforsøg ikke er saa heldigt at lade Akslen helde, og det samme Resultat maa naas ved at .lade det blæse 10° og 20° skraat fra den ene Side, ere Forsøg gjorte paa sidste Maade, og de stadfæste væsentlig Beregningen, idet de vise, at nævnte Skraahed ikke skader paa nogen nævneværdig Maade. Ved disse direkte Maalinger fandtes dog ved 10° Skraahed et Tab paa 4 Procent og ved 20° Skraahed paa 8 Procent, hvad der er lidt større Tab, end Regningen gav. Men dette kan hidrøre fra, at den stærkere resulterende Vind paa den ene Side ikke alene fremmer Pladen, men ogsaa hemmer Vingebjælken. — Synderlig Betydning kan det imidlertid ikke have i Praksis, dersom Vind-