Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mølleakslens Heldning.
71
Enden). Den paavirkes af Vinden vo. Er Vingespidshastigheden om
nu 2.4 x vo, faar Vingen en Modvind lig mo, og den resulterende
Vind bliver ro. Dersom derimod Vinden var parallel med Akslen,
altsaa v*o, vilde den resulterende Vind have været (den punkterede)
r'o. Man ser nu af Figuren, at paa den nedadgaaende Vinge (til
venstre) er den resulterende Vind ro længere (o: stærkere) end den
resulterende Vind r*o vilde være, hvis samme Vind var parallel
med Akslen, men den kommer til at danne en mindre (altsaa
mindre gunstig) Vinkel med Akslen. Paa den opad gaaende Vinge
(til højre) derimod ses, at
den resulterende Vind ro er
svagere, end den vilde være
(r'o), men dens Retning er
gunstigere. Beregner man
for en given Heldning af Aks-
len, først 10° og senere 20°,
Arbejdsevnen, viser det sig,
at disse to Omstændigheder
(nemlig at den resulterende
Vind er stærkere, men har
ugunstigere Retning og om-
vendt) omtrent ophæve hin-
anden. Dog saaledes, at Forøgelsen af den resulterende Vinds
Styrke gavner mere end dens Retnings Ugunstighed skader, saa at
den nedadgaaende Vinge endog giver et lidt større Arbejde end den
skulde, medens den opadgaaende giver noget mindre; og Middel-
tallet er for 10° Akseskraahed det samme som uden Skraahed,
nemlig 102 g. m. (jfr. S. 41), medens det for 20° Akseskraahed er
100 gr. m.
Da det ved Bremsedynamometerforsøg ikke er saa heldigt at
lade Akslen helde, og det samme Resultat maa naas ved at .lade
det blæse 10° og 20° skraat fra den ene Side, ere Forsøg gjorte
paa sidste Maade, og de stadfæste væsentlig Beregningen, idet de
vise, at nævnte Skraahed ikke skader paa nogen nævneværdig
Maade. Ved disse direkte Maalinger fandtes dog ved 10° Skraahed
et Tab paa 4 Procent og ved 20° Skraahed paa 8 Procent, hvad
der er lidt større Tab, end Regningen gav. Men dette kan hidrøre
fra, at den stærkere resulterende Vind paa den ene Side ikke alene
fremmer Pladen, men ogsaa hemmer Vingebjælken. — Synderlig
Betydning kan det imidlertid ikke have i Praksis, dersom Vind-