Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

12 Møllers Afbremsning. fanget blot ikke har ret store Modstandsflader. — Ligeledes er det m. H. t. Arbejdsevnen heller ikke meget vigtigt, at Møllen staar ganske nøjagtigt vendt mod Vinden — under samme Forudsætning, o Da jeS har ønsket at kunne sammenholde de i det foregaaende fundne Resultater med Maalinger paa større Møller, har jeg kon- strueret et Bremsedynamometer, der lader sig anbringe paa Bremse- skiven af enhver Mølle. Det bestaar væsentlig af et Staaltraadstov, der lægges om hele Bremseskiven med nogle Jernbaand som Under- lag, for at der ikke skal slides direkte paa Jerntovet. Dettes to Ender kunne ved en Skrue og Møttrik strammes efter Behag om Skiven og forbindes gennem et stærkt Fjederdynamometer med Saksbjælken saaledes, at naar Møllen gaar rundt, angiver Dynamometret Træk- ket i en Afstand fra Aksen, der er lidt større end Radius af Bremseskiven. En Bremsemaaling af en Mølle er imidlertid forbunden med store Vanskeligheder og ikke ringe Forstyrrelse i vedkommende Mølles Drift, da Maalingen let kan staa paa i flere Dage. Under Maalingen maa naturligvis Møllens egen Bremse fjernes saavel som Kværne og saa vidt mulig alt Gangtøjet, Møllevingerne fastbindes under denne Omklædning og adskillige Forholdsregler træffes for at sikkre imod Ulykke i Tilfælde af en Forstærkning af Vinden. — Naar endelig Forandringerne ere afsluttede, og Vinden ikke imidlertid er bleven for stærk eller for svag, maa man foretage en Række eller flere Rækker af Maalinger, hvor Trækkets Størrelse iagttages paa Dynamometret, Tiden paa Uret, og Middelvindhastig- heden paa Anemometret, der til den Ende er anbragt paa Toppen al en Flagstang, som med Bardoner kan rejses og fældes for hver Aflæsning. Man maa dernæst blandt Rækkerne udsøge den Be- lastning og den Hastighed, der giver Maksimum af Arbejde. De foretagne Maalinger have da vist, at man her i Landet ved smaa Møller (Husmøller) mere nærmer sig til Vindrosetilstanden end til den ideale 4-vingede Mølleform. Selv om disse Møller ere 4-, 5- eller 6-vingede, have de dog en meget større Sejlflade, et større Smig og en langsommere Gang end den ideale Mølle — alt sammen naturligvis for at opnaa en større Fremdrift i Smaavind, saa at de ikke saa let gaa i Staa, naar Vinden flover.