Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
Flere Møller.
og Smigene. Kun Kludemøllen Nr. 5 har lidet Smig i Vingespid-
sen og ret stor Hastighed; og dens Arbejdsevne er sikkert ikke an-
slaaet for højt, eftersom Vindretningen var meget uheldig, og Møllen
umiddelbart over Mønningen.
Der kan næppe være Tvivl om, at man er kommen ind paa
disse Former med forholdsvis ringe Arbejdsevne for ved disse at
opnaa en større Fremdrift, saa at Møllen ikke saa let gaar i Staa
i Smaavind; thi der er i for sig intet i Vejen for, at en langt større
Arbejdsevne kan skaffes.
Saaledes gav Afbremsningen af en endog 6-vinget Mølle ved For-
sørgsmøllen med 4 m. Diameter, Pil 4 °/0, Smig 100 i Vingespidsen
og større Smig længere inde, som Middeltal af en Række Maalinger,
en Vingespidshastighed paa 2.3 Gange Vindens og et Arbejde paa
49 g. ni. paa hver m. med 1 m Vindhastighed.
Den gamle Forsøgsmølle (Diameter 11.6 m.), hvis Vingeflader
har en Pil paa 4 °/0 af Bredden og et Smig paa 15° tiltagende ind-
efter samt Modstandsflader (fornemmelig Styrestangens) paa knap
2 °/0 (Bjælken ikke medregnet), har ved en Afbremsning vist, at
den giver størst Arbejde ved en Vingespidshastighed paa 1.3 Gange
Vindens, og at den her yder et Arbejde paa omtrent 37 g. m. paa
hver Q m. for 1 m. Vindhastighed.
Den store ny Forsøgsmølles Vinger (Diameter 22.8 m.) ere ind-
rettede paa Grundlag af de fleste af de her fremførte Undersøgelser.
Den har en Pil paa 4 °/0 og et Smig paa 10°, der vokser indad, saa
at det ved Aksen vilde være 25°. Kun er Selvsvikningen indrettet
paa en Maade, som foreløbig giver adskillig større Modstandsflader,
end der burde findes, nemlig 7x/2 °/0 af Vingebredden (foruden Vinge-
bjælken, der ikke er medregnet). Disse store Modstandsflader skyl-
des dels den Omstændighed, at der er en gaffelgrenet Styrestang
paa hver Vinge med en Modstandsflade yderst paa 2x4 = 8 cm.,
foruden Styrevinkeljernene, og dels at der intet er gjort for at for-
mindske Modstandsfladen af de Lister, der danne hele Vingens For-
kant og navnlig den store Bagkant. Som Følge deraf løber Vingen
ikke saa hurtigt, som den burde gøre, men indtil videre kun med
1.9 Gange Vindens Hastighed; og dens Arbejdsevne er her 34 g. m.
paa hver m. for 1 m. Vindhastighed. Et nøjere Eftersyn af den
ved 5 og 10 °/0 Modstandsflade nedtrykkede Kurve Pl. II viser, at
de fundne Tal væsentlig stemme med Theorien, og at altsaa en For-
mindskelse i Modstandsfladerne vil kunne bringe Vindfanget nær-
mere til den ideale Tilstand.