Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Hovedresultater. 79 befale, at man nærmer sig til den ideale li-vingede Mølle saa meget som muligt. Naar der kan opnaas 40—60 g. m. paa hver m. for 1 m. Vind, er der ingen Grund til at nøjes med en Snes g. m. som paa Side 73. 11) Kun naar de smaa Møller uden Pasning skulle trække Arbejds- maskiner, hvor Modstanden er omtrent lige stor, hvad enten Møllen gaar hurtigt eller langsomt ellei staar stille, kan der være Grund til at nærme sig Vindroseprincipet, da dette giver stærkere Fremdrift, naar Møllen gaar langsomt eller staar stille. Denne Fremdrift maa dog ikke overvurderes, da den langsomme Gang kræver en stærkere Udveksling til Arbejdsmaskinerne; og det er et Spørgsmaal, om man ikke kan overvinde denne Smaa- vindens Ulæmpe derved, at man indretter en ideal Mølle med en saadan Udveksling til Arbejdsmaskinen, at Vingespidsen kommer til at løbe henved 3 Gange Vindens Hastighed ved den svageste Vind, man venter Arbejde af, f. Eks. 5 m. Dersom da Vinden yderligere [lover, vil Møllen vel gaa langsommere, men den vil dog ikke let komme ned under de l.s Gange Vinden, hvor først den ideale Mølles Fremdrift bliver brudt (Side 63). Skulde dette dog ske, maa Vinden være saa svag, at det Arbejde, som en seigt trækkende Vindrose under saadanne Vindforhold vilde afstedkomme, er saa at sige værdiløst. 12) Endelig er her en Opgave for Konstruktører af smaa Møller at løse, gaaende ud paa, at Vindfanget har den ideale Uorm, naar det har den rette Hastighed, men at den forandrer sig, naar det gaar for langsomt, saaledes, at Vingerne da af sig selv indstiller sig til større Smig. Hertil kan benyttes den Side 67 paapegede Omstændighed, at en Plade, der frit kan dreje sig om en Akse, indstiller sig under en bestemt Vinkel med en fevent, resulterende) Vindstraale; men man vil ogsaa kunne opnaa noget tilsvarende ved at lade Møllens Hastighed, f. Eks. igennem Centrifugalkraft, være bestemmende m. H. t. Vingens Smig (Side 69).