Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
/ 8 Hovedresultater. bejde idealt, medens den udenfor værende Del arbejder ret taaleligt, vel at mærke, naar Møllen har sin normerede Fart, hvorimod dette Parti ikke gør nogen videre Tjeneste til at sætte Møllen i Gang, medens det dog befinder sig paa en Plads, hvor det burde kunne gøre Tjeneste i denne Retning. 1) Ved Selvsvikkeren derimod kan det ideale Smig 10° holdes i Vingespidsen, hvad der dels giver nogen Forøgelse i Arbejdsevne, dels gør Gavn ved Igangsætning og langsom Gang. Derimod gælder det her om at samle Opmærksomheden paa Modstands- fladernes Lidenhed. 8) Vridning af Vingefladen om Vingebjælken undgaas bedst, naar Hægværksiden er dobbelt saa bred som Stormbrædtsiden. Denne Forskrift, der i hvert Fald ikke har noget med Arbejdsevnen at gøre, gælder det ikke om at skaffe saa nøje fyldestgjort, da Bjæl- ken naturligvis let modstaar en ringe Vridningsbestræbelse; men det kan være hensigtsmæssigt, at dette bemærkes, da mange Møllebyggere, der anbringe Klapper tværs over Bjælken, ere i den Formening, at de bedst faa Ballance ved at anbringe Klapperne med disses Midte støttet mod Bjælken. Da er der kun til Nød Ligevægt, naar Møllen staar stille, og slet ikke, naar den gaar; og det er jo ikke normalt, at den staar stille i paasejlet Tilstand. 9) Her i Landet staa de store Møller den ideale Form nærmest. Og dog er der noget mangelfuldt, snart ved ét og snart ved et andet, saa at man maa lede efter et enkelt Tilfælde, hvor alt er, som det bør være. Man skulde gerne op imod de 60 g. m. paa hver Meter med 1 Meter Vind; men en eneste Fejl paa eet af de fremdragne Omraader, der maaske kan tage sig ud som underordnet, er nok til at nedsætte Arbejdet fra 60 til W, 30, ja til endnu mindre. Paa nogle af de nu eksisterende Møller vil det ikke være vidtløftigt at rette Fejlen; og paa en ny Mølle bør den herefter undgaas, idet man navnlig bør vælge de her angivne Størrelser for Pilen og Smiget i Vingespidsen, Modstandsfladernes Lidenhed og de rette Udvekslinger til Arbejdsmaskinerne, saa at disse faa den rigtige Hastighed ved den Hastighed, der er den rette for Møllevingerne. 10) De smaa Møller her i Landet have principielt nærmet sig meget til Vindroserne, idet de gennemgaaende har for stort Smig, for stort Areal, for ringe Hastighed og stundom ingen Pil. Hvor disse Møller enten betjenes af Mennesker eller drive Arbejdsmaskiner, hvori Modstanden vokser med Hastigheden, er det absolut at an-