Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
88 Modstandsflader. ved den rigtig formede 4-vingede Mølle størst, naar Vingespidsen gaar omtrent 2x/2 Gange saa hurtigt som Vinden. Herefter maa Udvekslingerne være tilpassede, saa at Maskinerne ved denne Ha- stighed af Vingerne faar den for dem passende Hastighed. Da jo imidlertid Udvekslingerne ikke godt kan forandres efter Vindens Hastighed, og da Arbejdsevnen i Reglen er stor nok ved stærke Vinde, gør man bedst i at tilpasse Udvekslingen saaledes, at Maskinerne har den rette Hastighed, naar Vinden er 6 Meter i Sekundet, og Vingespidserne altsaa gaar 15 Meter, hvorved det største Arbejde, som kan udføres med denne Vind, faas. Bliver Vinden nu svagere, vil Møllen gaa langsommere, men derved bli- ver den Modstand, som Dynamoen frembyde? straks betydelig mindre, saa at Møllens Hastighed ikke formindskes meget, og man faar endnu brugeligt Arbejde ved 4—5 Meter Vind. Den store Hastighed, som den rigtig formede 4-vingede Mølle skal have, er til elektrisk Drift en betydelig Fordel, som den har fremfor andre Møllekonstruktioner. Dynamoen skal gerne have et Omdrejningstal paa 1 å 2000 i Minutet. Der skal altsaa en meget stærk Udveksling imellem Møllens Hovedaksel og Dynamoen; men ved den 4-vingede bliver Udvekslingen dog ikke halvt saa stor, som den behøves ved 6-vingede og ved runde Vindmotorer; thi disses Omkreds har ofte kun samme Hastighed som Vinden, eller endog mindre. Paa den anden Side maa der tages Hensyn til den store Ha- stighed, ikke alene ved det rette Valg af Udveksling, men ved Konstruktionen af Vingerne. Det er nemlig overordentlig vigtigt, atVingernes Modstandsflader, baade Forkanter og Bagkanter, er saa smaa som vel muligt. Vingespidsen føler — saa at sige — ved at fare 2x/2 Gange saa hastigt afsted som Vinden, en ligefrem Storm, og der opstaar saaledes paa Forkanterne en stærk Fortætning af Luften, paa Bagkanterne en stærk Fortynding, og disse vil begge holde tilbage paa Vingen. Man kan udtrykke Modstandsfladernes Størrelse i Procent af Vingebredden. Ved ovennævnte Vinge paa 1 Meters Bredde vil f. Eks. 2 Centimeters Forkant og 2 Centimeters Bagkant give en Modstandsflade paa 2 °/0. Kommer hertil en Skudstang paa 3 cm. Tykkelse, altsaa atter 3 °/0, er Vingens Modstandsflade 5 °/0. Hvil- ken umaadelig Indflydelse Modstandsfladerne har paa Arbejdsevnen, fremgaar deraf, at ved en Vingespidshastighed paa 2x/2 Gange Vin- dens, vil 2 % Modstandsflade nedsætte Arbejdsevnen til 86 °/0, ved