Landbrugskrisen
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1896
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
For at sikre Godsejeren Arbejdskraftens Tilstedeværelse
indføres Stavnsbaandet.
Og nu følger Trediveaarskrigen, under hvilken netop
Mark Brandenburg synker ned i den dybeste Elendighed.
For at forstaa Forholdene i disse Landsdele fuldt ud, ja for
at forstaa den mærkelige Modsætning ogsaa i Nutiden mel-
lem preussisk Magtstilling, Arbejdet i Videnskaben og Er-
hvervslivet paa den ene Side, og den preussisk Over- og
Underklasses saa paafaldende pauvre Kulturliv paa den anden,
maa Tilstanden netop paa dette Tidspunkt, Trediveaarskrigens
Slutning, staa ganske klar for En. Man maa have læst
nogle af de i al deres Naivitet plastiske Fremstillinger, som
Øjenvidner have givet. Først da begriber man den navn-
løse økonomiske Elendighed og den utrolige Raahed, i hvil-
ken særlig disse Egne vare nedsunkne. Først da forstaar
man, at Treusten, trods det glimrende Arbejde, der er udført
og daglig udføres paa næsten alle Omraadej, er intet Kultur-
land i samme Forstand som ddanmark eller Sydtyskland.
Modsigelsen løses kun, naar man erindrer, at vi her staa
overfor en kun godt to Aarhundreder gammel Kultur, der,
under kraftige Piskeslag af en stærk Herskerslægt, er saa at
sige stampet op af Jdrden, og det af en karrig og fordrings-
fuld Jord. Derfor er paa næsten alle Livets Omraader disse
Preusseres »Skole«. saa beundringsværdig, derfor kunne vi
andre lære saa uendelig meget af dem, derfor har de over-
hovedet — i en vis Forstand — ydet andre Nationer mere
af deres Arbejde, end de selv har haft ud af det. Skolen
er deres faste Fundament, paa den ved de, at de staar sik-
kert. Men ud over den, op over den kan de vanskeligt
komme, og den Dag, de ikke kunne exercere paa en Val-
plads, men maa nøjes med at slaas, er det højst sandsynligt,
at dc fåa Prygl. Derfor denne beundringsværdige aandelige
Produktion hos Mennesker, der, naar vi skal være ærlige,
slet ikke er Kulturmennesker, og ikke kan være det, fordi
man ikke kan lave Kultur paa to Hundrede Aar, overhovedet
ikke kan exercere en Kultur op, men nok Folk, der kunne
arbejde fortræffeligt selv paa aandelige Omraader.
Men dette Værk maatte da til en Begyndelse »Markens«