Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner
Forfatter: A.H.E. Fich
År: 1885
Forlag: Vilhelm Trydes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 84
UDK: 665.4 Fic TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000186
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 8 —
De mineralogiske og geognostiske Definitioner af As-
falt angaae os ikke her; i teknisk Forstand er Asfalt
en porøs Kalk s teen, som paa naturlig Vei i
Aartusindernes Løb er-bleven gjennemtrukken
af mineralsk Olie. Den forekommer i Lag og kaldes
i denne Tilstand raa Asfalt eller Asfaltsteen, medens
man i Almindelighed kaldei’ den deri indeholdte seige
Olie Stenens Bitumen. Angaaende denne Olies Natur
og Oprindelse er man ikke ganske paa det Rene; sand-
synligviis ,er det Petroleum eller Naphta, eller begge Dele,
som ved Oxydation ere bievne til et seigt Fluidum
(Fransk: »goudron minérab, Tydsk: »Erdharz« eller
Bergtheer«). Dette Bitumen spiller, som vi senere skulle
see, en vigtig Rolle i Asfalttekniken.
Asfaltstenen forekommer paa forskjellige Steder i Eu-
ropa, navnlig i Juraformationen, men virkelig Betydning
som Udforselssteder have kun fire, nemlig: 1) Val de
Travers, i Kanton Neuchatel i Schweiz, tæt ved den
franske Grændse, den tidligst bekjendte, righoldigste
og med Hensyn til Stenens Beskaffenhed fortrinligste
Asfaltformation. 2) Pyrimont ved Seyssel i det
franske Departement lAin, et Par Mile syd for Genf.
3) Lim mer, en halv Mils Vei udenfor Hannover; -—
hertil kan ogsaa regnes Vorwohle, nogle Mile sydligere.
4) En Egn i Nærheden af den lille By Ragusa paa
Sicilien. De øvrige Findesteder (f. Ex. Lobsan i Elsass,
Seefeld i Tyrol, Øen Brazza ved den dalmatiske Kyst,
Chieti og Caserta i Italien, Maestu i Spanien, Chavaroclie
i Depart. Allier o. fl. a.) have kun ringe Betydning ud-
over deres Omegn.