Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 8 — De mineralogiske og geognostiske Definitioner af As- falt angaae os ikke her; i teknisk Forstand er Asfalt en porøs Kalk s teen, som paa naturlig Vei i Aartusindernes Løb er-bleven gjennemtrukken af mineralsk Olie. Den forekommer i Lag og kaldes i denne Tilstand raa Asfalt eller Asfaltsteen, medens man i Almindelighed kaldei’ den deri indeholdte seige Olie Stenens Bitumen. Angaaende denne Olies Natur og Oprindelse er man ikke ganske paa det Rene; sand- synligviis ,er det Petroleum eller Naphta, eller begge Dele, som ved Oxydation ere bievne til et seigt Fluidum (Fransk: »goudron minérab, Tydsk: »Erdharz« eller Bergtheer«). Dette Bitumen spiller, som vi senere skulle see, en vigtig Rolle i Asfalttekniken. Asfaltstenen forekommer paa forskjellige Steder i Eu- ropa, navnlig i Juraformationen, men virkelig Betydning som Udforselssteder have kun fire, nemlig: 1) Val de Travers, i Kanton Neuchatel i Schweiz, tæt ved den franske Grændse, den tidligst bekjendte, righoldigste og med Hensyn til Stenens Beskaffenhed fortrinligste Asfaltformation. 2) Pyrimont ved Seyssel i det franske Departement lAin, et Par Mile syd for Genf. 3) Lim mer, en halv Mils Vei udenfor Hannover; -— hertil kan ogsaa regnes Vorwohle, nogle Mile sydligere. 4) En Egn i Nærheden af den lille By Ragusa paa Sicilien. De øvrige Findesteder (f. Ex. Lobsan i Elsass, Seefeld i Tyrol, Øen Brazza ved den dalmatiske Kyst, Chieti og Caserta i Italien, Maestu i Spanien, Chavaroclie i Depart. Allier o. fl. a.) have kun ringe Betydning ud- over deres Omegn.