Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

Forfatter: A.H.E. Fich

År: 1885

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 84

UDK: 665.4 Fic TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000186

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
— 8 — De mineralogiske og geognostiske Definitioner af As- falt angaae os ikke her; i teknisk Forstand er Asfalt en porøs Kalk s teen, som paa naturlig Vei i Aartusindernes Løb er-bleven gjennemtrukken af mineralsk Olie. Den forekommer i Lag og kaldes i denne Tilstand raa Asfalt eller Asfaltsteen, medens man i Almindelighed kaldei’ den deri indeholdte seige Olie Stenens Bitumen. Angaaende denne Olies Natur og Oprindelse er man ikke ganske paa det Rene; sand- synligviis ,er det Petroleum eller Naphta, eller begge Dele, som ved Oxydation ere bievne til et seigt Fluidum (Fransk: »goudron minérab, Tydsk: »Erdharz« eller Bergtheer«). Dette Bitumen spiller, som vi senere skulle see, en vigtig Rolle i Asfalttekniken. Asfaltstenen forekommer paa forskjellige Steder i Eu- ropa, navnlig i Juraformationen, men virkelig Betydning som Udforselssteder have kun fire, nemlig: 1) Val de Travers, i Kanton Neuchatel i Schweiz, tæt ved den franske Grændse, den tidligst bekjendte, righoldigste og med Hensyn til Stenens Beskaffenhed fortrinligste Asfaltformation. 2) Pyrimont ved Seyssel i det franske Departement lAin, et Par Mile syd for Genf. 3) Lim mer, en halv Mils Vei udenfor Hannover; -— hertil kan ogsaa regnes Vorwohle, nogle Mile sydligere. 4) En Egn i Nærheden af den lille By Ragusa paa Sicilien. De øvrige Findesteder (f. Ex. Lobsan i Elsass, Seefeld i Tyrol, Øen Brazza ved den dalmatiske Kyst, Chieti og Caserta i Italien, Maestu i Spanien, Chavaroclie i Depart. Allier o. fl. a.) have kun ringe Betydning ud- over deres Omegn.