Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 9 — Asfaltindustriens Historie mangler ikke Tiltræknings- kraft; en nogenlunde udførlig og livlig Fremstilling deraf, hvilken man, for at gjore den pikantere, vilde være istand til at begynde med Ninive, Babylon og Ægypterne, vilde muligviis endogsaa blive læst med Interesse af det store Publikum. Men da den ikke har nogen prak- tisk Betydning med Hensyn til nærværende Skrifts Øie- ined, saa indskrænker jeg mig i denne Henseende til følgende yderst kortfattede Notitser. Asfaltstenen i Val de Travers blev i Aaret 1712 opdaget af en græsk Læge, Dr. Eirinis, en lærd og derhos praktisk Mand, som var ansat i Regjeringens Tjeneste i Bern. Han indsaae snart den Nytte, som Stenen kunde gjore i Bygningsfaget, og skaffede sig hos Kongen af Preussen, som dengang var Kanton Neuchatels Overherre, Concession til at exploitere sit Fund, hvorefter lian opgav sin Stilling i Bern og udelukkende sysselsatte sig med Asfalten og dens Anvendelse. Hans Fremgangs- maade var, i sine Hovedtræk, den samme som den, der nu følges, og forhaanden værende Dokumenter bevise, at han udførte ret talrige Asfaltarbeider i Neuchatel, Basel og andre Stæder, samt at disse Arbeider viste sig at være fortræffelige. Ja, endnu i 18 38 existerede, ifolge en Rapport fra den franske Ingenieur Fournier, i Landsbyen Couvet, i Traversdalen, særdeles vel- bibeholdte Asfalt- belægninger fra Eirinis’s Tid. For at skaffe sig større Pengemidler associerede Eirinis sig, til sin Ulykke, med en Hr. de la Sablonniére, Skatmester hos Schweizer- forbundet. Denne begav sig til Frankrig for der at virke for Sagen. At dette ogsaa lykkedes, vides af Blade og SHMHnnHHHnnBSMI