Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

Forfatter: A.H.E. Fich

År: 1885

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 84

UDK: 665.4 Fic TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000186

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
— 10 — Skrifter fra den Tid, og med Hensyn til Arbeidernes Godhed findes bl. A. et Vidnesbyrd i Buffons berømte Naturhistorie. Buffon meddeler nemlig der, at han lod et stort Vandbassin i jardin du Roi (den nuværende jardin des plantes) i Paris belægge med Neuchatel Asfalt, og at det til hans Overraskelse efter 36 Aars Benyttelse endnu var fuldkommen tæt. Men Sablonniére var en uærlig Mand; da han saae Sagens Fremgang i Frankrig, udgav han sig selv for Opdageren, skaffede sig et ude- lukkende Privilegium for Frankrigs Vedkommende, med toldfri Indforsel for Asfalten, unddrog Eirinis alle Midler og fortrængte ham tilsidst aldeles. Eirinis forlod mis- modig Schweiz og nedsatte sig i Elsass, hvor han, i Forbigaaende sagt, opdagede Asfaltformationen ved Lobsan. Hans bedrageriske Kompagnon havde dog intet varigt Held med sig; deels savnede han Eirinis’s store tekniske Indsigt og deels indlod han sig paa vidtløftige Spekula- tioner, saa at lian ved sin Dod havde tilsat den største Deel af sin Formue. Efter Eirinis’s Afreise fra Travers forfaldt de derværende Gruber lidt efter lidt; Concessioner! kom i forskjellige Hænder, men Ingen forstod at drive Foretagendet med Energi, og tilsidst indskrænkede man sig til at destillere Bitumenet tid af Asfaltstenen, for at anvende det — til medicinsk Brug. Efterhaanden gik Sagen heelt i Forglemmelse, og i saa fuldstændig For- glemmelse, at Asfaltstenen i Seysseldistriktet, som blev opdaget i Aaret 1802, blev betegnet som noget Nyt og hidtil Ukjendt, uden at Nogen nedlagde Indsigelse der- imod. I Seyssel havde man dog ingen Eirinis; tvertimod gik man saa taabeligt tilværks, at man baade tabte be-