Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 10 — Skrifter fra den Tid, og med Hensyn til Arbeidernes Godhed findes bl. A. et Vidnesbyrd i Buffons berømte Naturhistorie. Buffon meddeler nemlig der, at han lod et stort Vandbassin i jardin du Roi (den nuværende jardin des plantes) i Paris belægge med Neuchatel Asfalt, og at det til hans Overraskelse efter 36 Aars Benyttelse endnu var fuldkommen tæt. Men Sablonniére var en uærlig Mand; da han saae Sagens Fremgang i Frankrig, udgav han sig selv for Opdageren, skaffede sig et ude- lukkende Privilegium for Frankrigs Vedkommende, med toldfri Indforsel for Asfalten, unddrog Eirinis alle Midler og fortrængte ham tilsidst aldeles. Eirinis forlod mis- modig Schweiz og nedsatte sig i Elsass, hvor han, i Forbigaaende sagt, opdagede Asfaltformationen ved Lobsan. Hans bedrageriske Kompagnon havde dog intet varigt Held med sig; deels savnede han Eirinis’s store tekniske Indsigt og deels indlod han sig paa vidtløftige Spekula- tioner, saa at lian ved sin Dod havde tilsat den største Deel af sin Formue. Efter Eirinis’s Afreise fra Travers forfaldt de derværende Gruber lidt efter lidt; Concessioner! kom i forskjellige Hænder, men Ingen forstod at drive Foretagendet med Energi, og tilsidst indskrænkede man sig til at destillere Bitumenet tid af Asfaltstenen, for at anvende det — til medicinsk Brug. Efterhaanden gik Sagen heelt i Forglemmelse, og i saa fuldstændig For- glemmelse, at Asfaltstenen i Seysseldistriktet, som blev opdaget i Aaret 1802, blev betegnet som noget Nyt og hidtil Ukjendt, uden at Nogen nedlagde Indsigelse der- imod. I Seyssel havde man dog ingen Eirinis; tvertimod gik man saa taabeligt tilværks, at man baade tabte be-