Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 36 — have de dog ikke formaaet at slaae Revner i noget af Bolagets Arbeider. Det første Fortoug blev, i December 1876, lagt som et Experiment, for at see hvilken Indvirkning Frosten maaskee kunde have derpaa. Lægningen blev udført under en Sneestorm, i 18° Kulde og paa frossen Beton, Ingen, jeg selv heller ikke, troede at den vilde holde, men uagtet den befinder sig paa den meest befærdede Gade, Stora Nygatan, saa er den dog endnu, altsaa efter 8 Aars Forløb, i fuldt forsvarlig Tilstand, uden at have be- høvet nogen Reparation. Det skyldes dog Sandheden at bemærke, at Asfalteringen af de stockholmske Fortouge — skjendt den Aar for Aar tiltager — ikke har gjort saa hurtige Fremskridt som man kunde være berettiget til at vente. En Hovedgrund dertil er, at de paagjældende Autoriteter hidtil have ladet denne Asfaltering, naar den er skeet for offentlig Regning, gaae .Haand i Haand med Gradernes Kanalisering. Hvis muligviis nogen med Stockholmske Forhold fortrolig Læser skulde erklære, at det er ham bekjendt at de af Asfalt-Aktiebolaget udførte Asfalteringer af For- tougene paa Vasabroen og en anden mindre Bro ere revnede, saa kan dertil kun svares, at det ganske rigtig forholder sig saaledes, men udelukkende som Følge af Broernes Vibration. Paa Vasabroen, en henimod 800 Fod lang Jernbro, hvilende paa Steenpiller, var Vibrationen saa stærk, at den sprængte Broens Jerngitter, ja endogsaa flere P/2 Fod tykke og 2 Fod brede Granitstene, mod hvilke Asfalten var lagt. Denne sidstnævnte — saavel som Betonunderlaget — revnede dog kun i de Linier, hvor Jernkonstruktionen hvilede paa de faste Stenpiller;