Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

37 mellem disse Piller fandtes ingen Revne i As- falten, men mangfoldige i Jerngitteret. Broens Kjørebane var dengang belagt med huggen Steen; den blev snart efter ombelastet, lettet og belagt med Træ. Fortougene bleve atter asfalterede, med Planker som Underlag, men revnede selvfølgeligt akkurat i de samme Linier som før. Ingen har dog bebreidet Asfalten dette; tværtimod ere alle Sagkyndige enige i, at med den for- haandenværende Jernkonstruktion vilde ethvert Materiale revne i de nævnte Linier. Forøvrigt hindre disse smaae Revner ikke Færdselen og ere ikke talrigere, end at man neppe lægger Mærke til dem. Blandt Asfaltens gode Egenskaber har jeg fremhævet, at man let og forholdsviis lydløst transporterer store Gjen- stande paa den, samt at den fordriver Hunsfjenderne Rotter og Muus. Jeg skal anføre et Exempel paa Rigtig- heden heraf. I det steenbelagte Hoved-Toldpakhuus i Stockholm kunde man ikke nære sig for Rotter og ikke hore Ørelyd for Bulder, samtidigt med at man oin Efter- aaret og Vinteren led meget af Fodkulde. Som Hjælp mod Rotterne fandtes i Pakhuset et Antal Katte, til hvis Underhold en fast Sum var særlig anslaaet. Men da Hjælpen viste sig aldeles utilstrækkelig, besluttede man endelig at lade alle Pakhuusgulvene asfaltere. Arbeidet blev udfort for 6 Aar siden, og trods den enorme Trafik af enhver Art i Pakhuset, har det hidtil ikke været nødvendigt at give en eneste Øre ud for Repa- ration. Bulderet hørte op, og man arbeidede under en velgjerende, hidtil ukjendt Stilhed; Fodkulden forsvandt, og man har siden den Tid været fri for Rotter og Muus.