Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 43 — men ogsaa, trods sin Elasticitet, i den Kraft, som behoves for Vognfærdselen. Ifølge Undersøgelser, som i denne Ret- ning ere gjorte, saavcl i Frankrig som i lydskland, ud- fordres der af Kraft: paa Asfalt 1, paa god huggen Steen- bro 1,8 å 2,7, paa Makedam 2,g å 8. Asfaltgaden er derhos varigere end den bedste Granitgade, naar 1« ær el- se len er meget stor. Hvorlænge en god Steenbrolæg- ning kan holde ved ringe eller middelstor Færdsel, er van- skeligt at afgjøre; derimod veed man, at paa de stær- kest befærdede Steengader i London slides Graniten op i omtrent 8 Aar, saa at den maa kasseres, medens det er konstateret, at ligesaa befærdede Comprimé-Asfalt- gader ikke, i samme Tidsrum, have undergaaet nogen anden Forandring, end at Asfalten er bleven sammen- trykket (»komprimeret«) fra 21//4 Tommes til omtrent 1 /2 Tommes Tykkelse. At det er en Sammentrykning, og ikke en Slidning, eller dog kun en hoist ubetydelig glidning, søm finder Sted, fremgaaer deraf at de optagne Stykker kun havde tabt omtrent 5 °/o af deres Vægt. Da Tykkelsen var formindsket med 1/b, saa havde altsaa en Sammentrykning fundet Sted, ved hvilken Asfaltbelæg- ningens specifiske Vægt var bleven forøget med omtrent 28 °/o. Hvad Anlægsomkostningerne for en Kj ørebane af Comprimé-Asfalt angaaer, sammenlignede med de mod- svarende Udgifter for Steenbrolægning, saa kommer For- holdet aldeles an paa denne sidstnævntes Beskaffenhed. den for den preussiske Hovedstads Vedkommende vikle belobe sig til 3,200,000 Mark (4 Mill. Francs) aarlig.