Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 49 Asfalt) og lovpriste som udmærkede, ja man er endogsaa gaaet saa langt, at man har lagt »Comprimé-Asfalt«, i hvilken der neppe var 1/s Asfalt; Resten var Kridt, Skifermeel og deslige. Følgen deraf har været, at medens de virkelig samvittighedsfuldt udførte Belægninger have opfyldt alle berettigede Forventninger, har man maattet rive andre op igjen, fordi de efter kort Tids Forlob vare aldeles ødelagte. Uden slige Misbrug af Asfalten vilde Træbrolægningen neppe have vundet saa stort Terrain, som den har i London, hvor den visselig ikke er anvendt paa saa store Arealer som Asfalten, men dog konkurrerer alvorligt med denne. Begge have de deres Tilhængere og Modstandere, og de kommunale Autoriteter anvende snart det ene, snart det andet af disse Æmner. Det forekommer ikke sjældent, at det ene af dem bort- tages for at gjore Plads for det andet. Min Overbevis- ning er, at Asfalten tilsidst vil seire fuldstændigt, dersom man altid vil anvende virkelig godt Raa- materiale og udføre Arbeiderne fuldt forsvar- ligt; i modsat Fald er det bedre slet ikke at anvende den, hvad enten der er Tale om Com- primé eller Coulé. En Asfaltbelægning, daar- ligt udfort med daarligt Materiale, kan see meget godt ud og holde sig meget godt i kort Tid, men den er i Længden omtrent den slet- teste og dyreste af al Slags Brolægning. Comprimé-Asfalt paa Kjørebaner lægges som oftest i en Tykkelse af 5 Centimeter paa et 15 å 20 Centi- meter tykt Betonunderlag. Disse Dimensioner udfordres hvor der findes en Færdsel som i London eller Paris, 4