Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 65 — En anden, ligesaa alvorlig, Ulempe er Umuligheden af paa store Arealer at skaffe eensartede Træklodse til- veie; nogle ere haardere, andre blodere, saa at Trykket af Færdselen virker meget forskjelligt paa de forskjellige Punkter af Belægningens Overflade. Paa et lille Areal kan, deels ved Tilfældets Bistand, deels ved Muligheden af at anvende Træklodse af en og samme Træstamme, denne Ulempe undgaaes, og det er i denne Henseende betegnende, at et lille Stykke Træbrolægning, som for tre Aar siden blev lagt som Prove paa et af de meest befærdede Steder i Paris, nemlig der, hvor rue Montmartre og rue du faubourg Montmartre skjære Boulevarden, endnu er i god Stand, medens det Modsatte er Tilfældet paa mange Strækninger med langt ringere Færdsel, uagtet Brolægningen er udført af samme Selskab, efter samme Methode og meget senere. Methoden udgives rigtignok for at være ny og ufeilbarlig, men i Virkeligheden er det, med nogle smaae Modifikationer, den samme, som altid og overalt er bleven anvendt. Klodsene sættes paa glat- sleben Beton, i Rækker med omtrent 7 Millimeters Mellemrum mellem hver Række, og disse Mellemrum ud- fyldes i Klodsens halve Høide med kunstig Asfalt, medens den øverst liggende Halvdeel fyldes med Cementmortel. Paa hele Overfladen lægges nu et omtrent en Centimeter tykt Lag af Gruus, saa grovt, at man snarere burde kalde det Smaasteen. Denne sidstnævnte Forholdsregel horer nok til det »Nye« ved Methoden, men den gjør vist neppe noget Godt. Efter min uforgribelige Mening, som ogsaa deles af Andre, opnaaer man derved snarere det Modsatte af det, man attraaede, nemlig at komme ud over 5