Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

96 Baabe paa 'Sag, Soffte, ©ørre, Sßinbver og anbet, tnebené benb ftørfte ®eel af 2abegaarbt§Ijuufene enbog befinbeS afbrubt og neebfalben at roære, ja enbogfaa ganbfdje ruinerebe, faa at Dfuerbelen af een af famine §uufe er faff albeele§ Borte og nebfalben, og be øfrige ere af faa ftoer een Srøftfelbigfyeb, faa at ingen fig nogen af bennemb fanb 6etienne uben tilforn berpaa ftørfte Sefoftning at anbroenbe". Da der allerede forhen af Otto Po wisch var bleven gjort Udlæg i en Del af Valdemar Uaa’s Hovedgaardstakst, og ligeledes, som tidligere omtalt, i en Del af Oluf Daa’s, var der i det hele kun 65 Tønder Hartkorn tilbage. Det gamle Dokument siger fremdeles, at der paa Stigsnæs „nu allbeeteg ingen Sfouf finbeö". og at der i Gedeliaven var hugget saa drabe- ligt, at „berfammeftebS irfe finbeg nogen Dfuer=Sfouf, uben alteenifte een gammel (S$gefta&6ezz. Det forslog ikke nær, og der blev da frem- deles gjort Udlæg i Smaahuse og ubebyggede Jordstykker, i Afgifter og Landgilde — og saa ejede Valdemar Daa og lians tre Døtre bog- stavelig talt kun, hvad de gik og stod i. Borreby-Manuskriptet fortæller: ,,2)a Doe Slammel fyanbe (abet fig giøre $nbførfel i ©aarbcn for en @ielb, (jan fiøbte fig til af en SlbelSmanb i ^olftein, 6pb ljan 2B a Ib em ar ©aae til at maatte blire I)o§ Ijam paa Sorrebpe fom en SBen og Srober fin 2iøå 5Eiib; men Ijan var bog enbnu faa ftorfjjertet.