Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

rie Grubbe. Hoftets Læger havde opgivet ham; men det lykkedes Borri at faa Bugt med Sygdommen. Ulrik Frederik kom sig. og „Danske Mercurius“ mødte i den An- ledning med et panegyrisk Digt til den itali- enske Alkymist og Mirakeldoktor: ,,'Kanb Ijafcer nplig feet en tjerlig 2ægbom§ ^røfve, fom 23orri giorbe paa ben æble (S5p Iben løf i) e, ber Ijanb til ®oben Ijart nar fjug oc uben Htaab, ja, ineb ben enne §oeb fføt ftoeb i 6aron§ Saab. $ianb l)an§ fjøyvife taft neft Rimten maa tilffrifne, at bet Ijøpæble 23loob unbgicf orf) bleef i Sifve. flig en bapper §elt ocf) bprbar 3ligen§ Wnb ei) maatte gaa faa fnart til 2)øbfen§ mørfe £anb. nil £>ippocrate§, l)øab uil @ al een nu fige? £er 33 orri meb fin ßunft langt fyøqre veeb at füge. bør man ljannem M, oc fær for henne 6ur, fom efter nor ^orftanb gid toert imob 3Jatur. §vab fanb bet flabe mig, naar SiugbomS S>erf mig fnuger, l)vab Slag§ af Sægebom jeg griber til oc bruger, naar bet hin helper mig? tfeg prifer ben meb Stiel, fom fanb meb, fjoab bet er, mig læge fnart oc vel".,!a) Som Læge var Bor ri almindelig alholdt af sine Patienter. Da han i Almindelighed først blev tilkaldt, naar det næsten var for sent, er det naturligt, at han ikke altid kunde holde Liv i de Syge; men alle var enige om, at han tilsaa Patienterne med den største Om- hyggelighed og ikke tog noget Hensyn til sin