Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

124 personlige Bekvemmelighed, naar der var Fare paa Færde. Han synes at have haft en ret omfattende Praksis, og da han ikke kunde tale Dansk, brugte han en yngre Læge som Tolk og Amanuensis. I Etatsraad Joh. Mon rat lis velbekendte Autobiografi66) finder man nogle ualmindelig interessante Udtalelser om Borri. Monrad skriver bl. a . „3 ben Xijb blef jeg od) lient meb ben faa berømte S urr fy i, font røaar en italiener, fyafbe £itel af @£cellenfe, roar eftu næret Ijoff fåong $rebericf) fom een $aoorit. kongen gaf Ijam fyuer Uge 100 Dlbl. till Ijanff Sorb, od; Ijollt fyanb od) fom offen Raffelt. $eg fpifebe ber et Ijalff Slat, faa got fom Ijuer ©ag, ba ber waar altijb een 2l§femblee af alle be fornemmefte $olcf. S ur ri) i Ijafbe giort en fær SBenffab meb mig, font felf en fretnmeb roeb mig att faa ivibe om §offeté od) £anbet§ •JBæfen. 9)ianb Ijafbe beffreffuet Ijam fom een fær 2lt^ei[t od) Sebragere; faa wijt jeg funbe fornemme af tjans DmgengeUfe, talite (jcinb meb ftor ^Devotion om ®ub od; ftor ^aéfion for alt bett, ber roaar bijbigt. £>anb ljaffbe [fore Secreter i (Sfømien, fom giorbe fyam ben Grebit Ijoff falig Æongen, fom roaar een ftoer £ie6£)cx6ere; een fynberlig Sßljijfiognomift till att fienbe paa $old) fær berig Spgbommer, odj (tore Secreter till att curere be Spgbomtne, fom ellerå Poeterne ei funbe cureret. $anb brog bort, ber Æongen bøbe". Som tidligere omtalt havde Borri under sit Ophold i Amsterdam paa forskellige Dyr