Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

—' - ■ f 8 Dertil sættes tyndt udhamret Guld, der smel- ter deri som Fedt. Halvdelen af Guldopløs- ningen lader man putrificere 15 Dage med Spiritus, saa bliver det rødt og til „Løve- blod“. Dette blandes med den anden Halv- del af det opløste Guld og digereres i en godt lukket Kolbe; saa bliver Blandingen efter- liaanden sort, graa, hvid, gul og rød. Den Substans, som man da faar, forvandler, naar den kastes paa tusind Gange saa meget smel- tet Guld eller opvarmet Kvægsølv, den sande „Eliksir“, hvormed man ædle Tin, Bly, Kobber, Jern til godt Oversættelsen næppe lønne sig cepten. Selv om det Eliksiren i dens største Fuldkommenhed, „den røde Tinktur“, som kunde forvandle uædle Metaller til Guld, kunde man dog maa- ske være saa heldig at fremstille den i en be- skednere Skikkelse, „den hvide Tinktur", som kunne omdanne forskellige Metaller til Sølv; det skulde være adskilligt lettere, og det var dog heller ikke at foragte. Endelig var der en tredie Modifikation af „de vises Sten“, som vel ikke kunde forvandle det uædle Metal helt, men dog delvis, til Sølv eller Guld, saa at den stræbsomme Alkymist dette til kan for- Guld.“ det vil er korrekt; men at forsøge at benytte Re- ikke lykkedes at fremstille