Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

9 altid havde Udsigt til at faa noget Udbytte af sine Anstrængelser. Vardet nu lykkedes „Adepten“ at frem- stille den fuldkomne Tinktur, saa kunde han med en ubetydelig Mængde deraf forvandle store Masser af opvarmet Kvægsølv, smeltet Bly eller Tin til Guld. „De vises Sten“ beskrives ofte som et tungt, rubinrødt Pulver eller en glinsende, rød Substans, der blev kastet paa det smeltede uædle Metal, og Forvandlingen fulgte saa enten øjeblikkelig eller efter nogen Tids For- løb. Jo fuldkomnere „Tinkturen“ var, desto mindre behøvede man deraf. Nogle Alkymister mener beskedent, at „devises Sten“ kan for- ædle 10—30-100 Gange sin Vægt af det uædle Me- tal, medens andre tillægger den Kraft til at for- vandle indtil en Million Gange sin egenVægt(!). Det var desuden en almindelig Antagelse, at „de vises Sten“ som enUniversalmedicin kunde helbrede for eller beskytte imod alle mulige Sygdomme og forlænge Livet langt ud over dets naturlige Grænse, og man kan da ikke undres over, at et saadant Vidunderstof var Genstand for Tusinders stadige Tanker, og at Fremstillingen deraf var et Maal, som Masser af Mennesker, uden Hensyn til Kund- skaber, Stilling, Alder eller Køn, higede efter at naa. Endnu i Begyndelsen af det 17. Aarhun-