Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede
Forfatter: Aug. Fjelstrup
År: 1906
Forlag: Forlagt af V. Pios Boghandel
Sted: København
Sider: 147
UDK: 133 Fje
Efter skrevne og trykte kilder.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Kong Kristian d. 4de været paa Stedet, an-
sat kyndige Bjærgmænd for at bringe Fjeldets
Rigdomme for Dagens Lys og anlagt Byen.
Det viste sig snart, at der ikke blot var
Sølv i Overflod, men at Kongsbergsølvet var
guldholdigt.
Bjærgmændene mente dog ikke, det vilde
betale sig at forsøge at udvinde den ringe
Guldmængde; men det mente Kongen, og der
blev derfor i mange Aar stadig sendt Ertsprøver
ned til København for at undersøges paa det
kongelige Laboratorium ved det nylig opførte
Rosenborg Slot.
Endelig indkaldte lis. Majestæt saa i Aaret
1642 Sachseren Kaspar Herb a c li,x) der paa
den Tid opholdt sig i Lichtenberg og var
videnom bekendt som duelig Kunstsnedker,
Mekaniker, Guldsmed og Alkymist. Ligesom
dengang de mere fremragende Videnskabsmænd
ofte forenede Kendskab til flere højst forskellige
Videnskaber, saaledes var de intelligente
Haandværkere ofte mere eller mindre Tusind-
kunstnere.
Det var i April Maaned 1642, at „Kunst-
Kaspar“, som han snart blev kaldet, kom til
Danmark.
Han havde været bosiddende i Lichten-
berg i 22 Aar og var en Mand paa henved et
halvt Hundrede Aar, gift og med to halv-
voksne Sønner og rimeligvis flere Døtre.