Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

Familien med Tyende bestod af 9 Personer, og de var næsten to Maaneder om at naa til København. Rentemesterregnskaberne2) fortæller, at Herbach i Januar 1643 fik udbetalt 125 Rigs- daler, „fom Ijanb af fin egen ^Benbinge Ijafroer an* røenbt od) fortærit felfnienbe, obi 7 Uger od) 3 ®age§ S£f)iib, paa en Steigfe fra Stettenberg, (juorfra Ijanb naabigft roaar forfcljrifuen nbi neftforleben 2lar 1642, ocl) tfyil ^jaberfleff $erge." Rejsende sydfra benyttede gerne Færgen mellem Færgegaarden ved Mundingen af Ha- derslevfjord og Assens. Officielt blev Kaspar Herbach ansat som Hofsnedker. Ved de fleste evropæiske Hoffer var Snedker- og Drejerhaanelværket i stor Anseelse, og Fyrsterne selv tilbragte ofte adskillige af Dag- ens Timer med saadant Arbejde i deres „Drejer- kammer“, hvor de tillige havde anbragt deres Samlinger af de mest forskelligartede Rariteter. At Kristian d. 4de blandt sine mange praktiske Færdigheder ogsaa havde Kendskab til Arbejdet ved Drejerbænken, er noksom bekendt. Der staar i Rentemesterregnskabet for 1642—43 2): „$ongl. fyaffuer naabigft labet antage 6a§per §er6ac^ for en ^offfnibtfer, at forfer: bige, f aa ro it IjanS ^anbtroercf belanger, fjannem befalet worber, fyuorfor Ijannem, faa røit fyanb af famme SIrbejbe lerøerer, fjuer LXf)iib noget billiger