Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

17 Sßriig fdjal betaliää ertb anbre SEReftere af famine ^anbtraertf, fom icfe ere ubj Ijang 3Kai)t§. Sfyiennifte. Od) forøben ben fæbroanlige £off= flebning faaroelfotn anben ®enant, ljanb af fongl. 9Kat)t§. $rot)iantlju§ Ijer roeb ^iøben^aufn (Slott befommenbiS roorber, fdjatf ljannem Ijer ubaf Dienbtecammerit gifuig til aarlig Sefolbing 80 ^bl. effter Ijoegfølgenbe Gopie af fongi. Seftalling§bref§ wiibere $ormelbingl)." Kaspar Herbach skal altsaa udføre sit Arbejde ved Hoffet til lavere Priser end de sædvanlige, men faar saa en Gage af 80 Rdl. aarlig, en Hofdragt og fra Provianthuset Føde- varer og Brændsel til sig og sin Familie. Den omtalte Kopi af Bestallingen eksisterer ikke niere; derimod fortæller Regnskabet videre, at der d. 17. November blev „gifuen forn. (Sagper $er6adj 40 3M, fom er it Ijalfft 2larå Sefolbing, bereignibt fra benb 19 2lprili§ 1642, tjanb førft til $offfnttfer3 Seftilling blef antagen, od) til benb 19. Dctobri§ ber neft effter vbi famme Siar." De følgende ti Aar staar Kaspar Her- bach saa opført i Rentemesterregnskabet mellem „abtfdjiHige ^offtiennere" som Hof- snedker. At han imidlertid ogsaa fungerede som Guldsmed, ser man allerede i Juni 1643 af et egenhændigt Brev fra Kongen, hvori det hed- der:3) „£)en Snecfer fra ßpdjtenberg gør et (5mør= fab aff ®ulb for mig, Ijuilcfit meb et ftort od) et Guldmagere i Danmark. a