Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

20 Det var derfor Kongen meget magtpaa- liggende at finde dygtige Folk til at lede Grubearbejderne. I en egenhændig Skrivelse4) af 24. December 1644 omtaler han en vis Lop i ne, der skulde ansættes paa Prøve som „Oberberghauptmann“ i Kongsberg, og meddeler sin Rigshovmester og Svigersøn, Kor- fits Ulfeldt, at han personlig har eksamin- eret Manden „odj befunden fyannem at tjaffue nogen SBggfenffafft om SBergroerf", og senere hedder det: „Dm Ijanb fan probere, beb fanbt ©u erfahre Ijuo§ ©ig p Æiøbenfyaffuen, ty fjaffuer aff beb ©ulberbtj, od) I)uo§ ÆunfhÆaSSper ftjnbté en probier- Dffuen". „Prober“kunsten, Undersøgelsen af Erts- ernes Guld- og Sølvholdighed, stod endnu paa den Tid temmelig lavt. Vel brugte man bande „Probersten“, hvorpaa man afsatte og under- søgte „Streger“ af de forskellige Legeringer, og „Afdrivning“ ved Ophedning paa et por- øst Underlag, som optog de smeltede uædle Metaller; men de langt sikrere Undersøgelses- maader ad „den vande Vej“, ved Opløsning og Udfældning, var endnu kun lidet kendte og benyttede. Hvor nøje Kong Kristian havde sat sig ind i alle Detailler vedrørende det nye Smelte- hus, ser man tydeligt af nogle Breve,’) hvori han giver Ordrer med Hensyn til Indretningen og Opstillingen af forskellige Maskiner, og han