Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

21 skriver udtrykkelig, at han har bestemt sig til personlig at foretage Udsmeltningen af de norske Guldertser med Assistance af Kaspar Herbach: „æSeil id) in tarnen®otte§ baå norroegiiffe ®olbterb§ gu fmelbfcen midj foljrgenommen, roor6ei id) ben $unft=$aååper mir gum ©efyiilffen angenonv men . . Med Hensyn til Smeltehusets Indretning faar man af Kongens Breve bl. a. at vide, at der til Udvaskningen af den knuste Erts var opstillet et jærnbeslaaet Kar, „ein Offnen mit (Sigfen verwahret," hvortil Vandet blev ledet fra Køkkenet, og at den udvaskede Erts saa blev anbragt paa et Bord med skraa Plade, saa at Vandet kunde løbe fra: „felbiger Styfl mu§ auff ber eiine Beiit^e fyangen, ba§ ba§ SBaåfer ablauffen fan". Mestersnieden paa Holmen, „Meister Hans Sueydtzer“, fik Ordre til at lave adskillige Ting, bl. a. en Tang til Diglerne, saa at man kunde anbringe dem fyldte med Erts paa Smelte- ovnen uden Fare for Hænderne: „barju eiine Bange macfjen, morniit man biifelbe ful Srbij fyeben fan unbt oben in ben Smelb^Dffuen ofyne SBerle^ung ber §enbe nxjberbringen fan." Meget Guld var det vel ikke, man fik, men dog nok til i Aaret 1647 at mønte nogle Du- kater, som Kongen, rimeligvis for at spotte de stadig vantro Bjærgmænd, lod præge med en Brille og Inskriptionen: Vide mira do ni i,