Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

-------+ -------V"...............-'l........ ...........................................................L_____----------- ■ - ■____-» 2 28 benfjaffnS 2æen, fom fyanb fig tilfor^anblet Ijaffuer aff Soen penning §fön, maa npbe quit od) frie berig Siffg Xib for Sanbgilbe, (5gt od) 3lr= 6er)be. $orbpb: etc: ^afnia benb 1 2lprili§ 1653". Samme Aar mistede Kaspar Herbach sin Hustru, og Aaret efter bortrev Pesten deres ældste Søn, Kristian, der siden 1650 havde været ansat som „Eroberer“ ved Mønten. Den yngste Søn, Frederik, havde paa den Tid gennemgaaet en Fyrværkerskole. Saa fik Kaspar Herbach i Fora aret 1655 1X) kongelig Ordre til at være behjælpelig ved Anlæget af nogle Vandledninger, som skulde forsyne Københavns Slot med Vand fra Emdrup Sø. Han beordredes „tilligemeb Siugmefter 21 (= bertu§ att fjaffue 3n^feenbe meb be Uanbrenber, fom naebigft er anbefalet att Iigge§ fra @nberup inb ubi Slotåplabgen for uort Slott Æiøbenfjaffn", og samtidig blev der indrettet særlige Lokaler til ..Kunst-Kaspar" paa „benb f)uor SRpnten tilforn fyaffuer ueret, nteb be§ behørige ^meltinget od) ^telbere, (por bullen tilforn ljaf= fuer ligget". Lensmanden paa Københavns Slot, Rigsraad og Generalfeltmarskal Aksel (Trup, fik Brev fra Kongen angaaende Kaspar Her- bach „att 3 fjannem ber pae Slottet inblaeber od) uerer tjannem befyielpelig, fae uit mueligt er, til fjui§ { 3Jluerfteen, 2iim, ^alcf od) anbei, fom Ijanb til famme